Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

I Døren mødte han Gro og veg tilbage — saa stærk en Magt udgik der fra hendes levende Skikkelse. Efter Dages og Nætters Tankejagt mod Fantasibilleder, der vel havde Farve, men dog var stofløse som Luft, kom det Sølver for, nu da han gensaa Gro, at hendes Forms faste Fylde laa som et Tryk i Luften, en uforklarlig dragende Tynge, der lagde Baand og legemlig Vilje paa alle hans Sanser. Saa stor var hun, saa rundt hendes Bryst, saa hvælvet hendes Hals. Som Marmorsten stod hun paa Gulvet og aandede Elskovens stærke virkelige Duft over ham lige fra sin unge fornemme Fod til sit tunge glinsende Haar. Hun stod i Halvskumringen med de hvide Hænder og den hvide Hals og Pande selvlysende ud af 136 Dragtens kulsorte Fløjel. Der var en blendende vidunderlig Virkelighed over hende, som lokkede ham lig en stor duftpirrende Blomst. Hans Hoved droges ind mod Brystets hede bølgende Fasthed, og han følte en heftig Higen efter at presse sine Hænder mod dette levende Kød og Blod, som ingen Drøm kunde fremtrylle.