Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og Sølver var stolt og stor trods sin Fangetilværelse. 0Hans stakkels forsømte Legeme rankede sig i en hidtil aldrig følt Kraft; hans stride uplejede Skæg tyktes ham med eet manddomsskønt og naturligt. Høstmaanedens brede Flod af modne Frugters Vellugt vældede ned i hans Kælder og rensede den ud. Og Sølver gik til sin Kilde og vædede sit Ansigt, sin Hals, sit Bryst og sine Arme med dens rene krystalduftende Vand, og han sprængte det i sit Haar som en tindrende Krone af Draaber, blanke som Rosenstene. Og han klædte sig nøgen og lod Sommernattens Luft afsvale og ligesom rense alle sine Lemmer, inden han lagde sig paa sit Leje.