Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Saa lykkelig var Sølver, som han aldrig havde følt sig tilforn, og saa fri som ingensinde før. Ikke fordi Døren den Nat ikke var stænget, men fordi han endelig nu kendte sin Kærligheds frigjorte Kraft. Det var ikke længer Brynde, hvorunder Legemet krymper sig, ikke Luer i Blod og Nerver, men det var Lykken over at vide, at det Væsen virkelig var til, som han kunde elske, at den Helligdom var til, hvorfor han kunde knæle, — det var Troens vidunderlige Magt, som faar Stenene til at synge og Blomsterne til at tale.