Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men dette at ane sit Navn nævnet gjorde med eet Sølver stærk, det tvang ham op fra Gulvet, det tog Angsten fra hans Sjæl, det lod ham juble i alle Fuger. I næste Nu naaede hendes fremstrakte Arm hans egen Haand — han følte den kølige faste Hud under sine sitrende Fingerspidser, og hans Ansigt mødte det varme Aandepust fra hendes Mund: Sølver — Sølver —