Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Da greb den vidunderlige Svimmel ham ganske, som skulde han i hendes Arme styrte ned fra et milehøjt Taarn. Han aandede hendes Ansigt over med ulegemlige Kys, som lukkede hendes Læber, som fugtede hendes Pande og derfra steg ned lig en læskende Vaarregn, hvorfor hendes Øjenlaag sænkede sig. Og først da hendes Øjne var lukkede, følte Sølver sig tryg — han forseglede dem med et virkeligt Kys og hviskede højere end før, nu da hendes Søvngængervandring havde naaet sit Maal i hans Favn og han var sikker paa, at hendes Elskovsdrøm var for fast til at brydes: