Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og Sølver indaandede hendes unge nøgne Duft og fæstede sin Mund paa hendes, og alt Blodet skød frem i det samme — hvert Korn vilde kysse, hver Blodsdraabe blev en begærende Mund, der vilde mødes med hendes Blods tusinde Munde. Og sanseløs — vældig — greben af Naturens guddommeligste Kraft — uden Frygt for at hun skulde vaagne — uden Herredømme over sig selv og dog stolt som en Verdenshersker — dreves han som en Solstraale mod sit Maal, naar den tvinger Blomsten aaben og begraver sig i dens duftende Indre.