Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver æggedes af Hundepiskens Smæld. Han fik en ubændig Lyst til at rive ham den af Haanden og slaa ham til Jorden. Men i det samme strøg Gaardfogedens svære Legeme tæt 157 forbi ham: Sten havde sørget for god Bevogtning. Og tillige, da han rettede Øjet mod den frie straalende Himmel, faldt det sollyse Minde om sidste Nats uendelige Lykke ned i hans Sjæl, saa han smilede, og al Hævn tyktes ham taabelig.