Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

»Hvor er Mandhaftigheden bleven af, lille Junker?« spurgte han i sin haarde hæse Tone. »I bliver bleg om Næsen. Kan I mærke Ligstanken? Ja, her sætter de dem ned, saa Mulden knap dækker de raadne Vomme. Men et Kors skal de alle have, et Kors, at de kan staa op igen, helst et Kors med Bogstaver og Navn, at Herren kan kende sine. De fineste forlanger Blykister, men Jorden æder dog dem selv, længe før Rusten æder Lovtalen af deres Kistelaag. — Bjørn, hvad roder du efter? Væk derfra! Det er ingen Rævegang. Hold dig til de Levende og vær ingen Aadselhund!