Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Genkendte Sten i Solblinket noget Mærke paa den Dødes Harnisk, eller kom Vishedens Rædsel over ham uden ydre Grund — han følte det ikke selv — han vidste kun i samme Nu, at han holdt sin sidste Søn i sine Arme — Kraften lammedes i hans Tag — han og Liget skiftede Rolle — og nu var det endelig Dødens Knokkelarme, der greb ham og klemte et hvinende Skrig af hans Bryst, mens han styrtede med Liget ned i Kulen.