Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver knælede ved Baaren og badede den Bevidstløses Mund og Pande med friskt Vand fra Brønden. Blodet var trængt ud af det daarligt lægte Øje og sivede størknet ned ad Kinden. Sølver viskede det bort og saa i det samme, at der for et Glimt af Liv gennem alle Pandens og Mundens Furer — de graablaa Læber skiltes og snappede efter Luft.