Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Nu da han denne Gang valgte en anden Vej og gik gennem Skoven, følte han en underlig kvælende Angst for saaledes at vende hjem til sin tomme Gaard som et Genfærd, der ingen finder at besøge. Skoven selv tyktes ham trang og trykkende — Træernes Løv var ældet og mørkt — nye højstilkede Blomster var skudt op af Jorden, siden han sidst traadte paa denne Bund — selv Fuglene var ligesom en ny Generation, der flygtede for ham.