Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Han fjærnede sig da fra Skoven og søgte langt ud paa de aabne Marker. Lig visne Tæpper og Maatter laa de ned over de lange bølgende Bakker. Græsset var svedet af Solen. Tislerne strittede op af den magre golde Jord, Vinden tog ham i Ryggen og drev ham frem, Kæruldens fine hvide Fnugfugle fløj ham forbi og vinkede ham efter, ligesom Lærkernes Trilren højt i den skyløse Himmel, den samme Sang, der ogsaa var naaet til ham i hans Fangenskab.