Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver famlede sig op ad de mange Stentrapper, bestandig uden at møde nogen. En harpixdryppende Fyrrepind oste paa en Afsats og 172 kastede hans egen sorte Slagskygge som en Kæmpesilhuet frem over Gangens hvide Loft. Han gik gennem Døre, der klagede højt, over Flisegulve, der skreg under hans Fodtrin, og stod endelig i et højt Kammer, fra hvis Hvalv der hang en rusten Lampering med tre tynde Lys, hvis osende lange Tander krummede sig til alle Sider som glødende Orme.