Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Længe laa han saaledes, smittet af Gros dumpe Sorg. Den Mand, der havde haanet og skadet ham saa blodigt, og hvem han selv havde hadet som sin Dødsfjende, laa nu der som en livløs Ham, for hvis henfarne Sjæl han trods alt følte Medynk. Og Gro laa ved hans Side, isnet af Døden, uden Tanke, uden Graad, næsten uden Liv, og dog med Kærlighedens usynlige Frø saaet i sit Skød.