Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Sølver saa paa hende med sin inderste Sjæl. Han knugede i sine Hænder det lille Maaneskinskors, han bøjede sig og kyssede det, og et Glimt af dets blanke Sten strejfede Gros Øjne, og hun strakte Armene ud og tog Korset fra ham, og hun stirrede ind i det som i kendte 174 Øjne, hun vidste ikke, hvordan det var kommen i hans Hænder, men ogsaa hun bøjede sig og kyssede det, og hendes Sjæl hældede sig imod hans som mod en fjern, fjern Sjæl, hun engang havde kendt, men næppe kunde huske.