Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Hun længtes mod hans stærke Haandtryk, fordi det rankede hendes Vilje til Modstand mod den haabløse Sorg. Hun kunde tænke sig at hvile ved hans buede brede Bryst, men kun fordi hun der maatte kunne sove ind i tryg Glemsel. Og naar hun i et flygtigt Strejf lod sine Øjne dvæle i hans, var det vel med den ømme Glans, som Følelsen af en andens Godhed, navnlig naar den synes uforskyldt og uegennyttig, kaster i Sindet, —.men aldrig med nogen forelsket Hengivelse. Kun var hun glad over at vide sig betragtet af disse rolige faste klare Øjne, hvorfra Bryndens røde Spøgelse, der hin Dag havde skræmt hende paa Æbelø, forlængst var manet bort. Hun troede i Sølver at have faaet skænket en Ven over Liv og Død, en Ven, der ikke kunde begære eller begæres, en Broder, som var uendelig mere betryggende og tro end nogen Elsker.