Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men ved Solnedgang plejede Sølver at føre hende over Broen, over Graven til Rosengaarden, der laa paa Skrænten af den modsatte Bred med tusind stærke Blomster blussende mod Syd. De vilde Æbelrosers grønne tykke Hæk duftede syrligt og sødt. Spredt i det høje Græs stod enkelte spinkle Buske, hvorunder de plejede at hvile. De bugnede saaledes af overmodne Roser, at Bunke faldt paa Bunke af duftende Blade, blot deres Aande strejfede dem, og strøedes over deres Haar og Klæder.