Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

» Sølver — hvis I kun er hos mig for at vække mig til Elskov, saa beder jeg Eder — rejs og kom aldrig igen! Aldrig kan jeg se Jer med Kærligheds Øjne. Elskov tykkes mig som en glødende Klinge, der brænder Øjet ud, idet den farer forbi. Der var en Dag, da I førte Eders Attraas flammende Jærn forbi mit Syn — siden da er det brændt ud. Jeg er blindet, Sølver, jeg er blind for Eders Øjnes Begær og alle de luende Bønner. Jeg har hadet Jer, foragtet Jer, trodset Jer — men I gengældte ondt med godt, og nu gengælder jeg godt med godt. Se ikke paa mig med Elskovs Øjne — prøv ikke at vække alt det døde i mig til Live. I synes mig jo kær, som var i Jer min Barndoms 182 stolte Broder vendt hjem — Eders Aand er hans — jeg troede ikke saa megen Mildhed kunde rummes i en Mands Vilje. Lad det da blive derved — vær hos mig som min Broder — eller forlad mig som min Broder — men tal aldrig om Elskov, hverken med Ord eller Øjne, thi jeg kender intet Svar.«