Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Da klemtede de sprøde hastige Klokker fra Kapellet som en underlig hostende Klang fra de Døde. Gro mindedes sin Fader og følte 190 hans trodsige stolte Foragt højne sit Bryst: Lad rejse, hvo vil! For den Stærke sømmer det sig ej at sørge. Den Stolte knuser hver blødagtig Længsel under sin haarde Haand.