Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Højt fra sit Vindue stirrede Gro ud over det øde Land, hvis Muld sortnede mere og mere, hvis Grønne visnede og blegedes. Solen stjal sig flygtigt frem mellem forrevne Skyer, blinkede i en fjern, hvid Kirkegavl, luede i de nøgne Grenes røde Hyben og faldt ind gennem Vinduets smaa matte Ruder, silkegrønt og sagte varmende som en lunken Aande over Gros fine Kind.