Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Indenfor denne vide Horisont fløj hendes Blik som en Falk, der ikke vover sig ud over Havet, men altid vender tilbage til den samme høje Rede. Hun kendte intet udenfor denne Synskres, hun vidste intet om de store Afstande, om Jordens Flugt i Himmelrummet, forstod ikke Maaneskifternes Aarsag eller Grunden til Solens vekslende Magt. Men hun saa paa Sol og Maane som paa store sikre Jærtegn og var fortrolig med selve deres daglige Stilling og Gang. Hun vidste nøje, hvor Solen hver Dag skulde staa ved sin Opgang og sin Nedgang, hun fulgte Maanens Vækst fra Aften til Aften og saa Stjernerne forskyde sig over den dybsorte Nattehimmel. En højtidelig Andagt betog hende, naar hun ved Midienat saa Stjerneskuddene 194 flyve over Himlen som gyldne Rids af en usynlig Punktergriffel.