Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

I disse Øjeblikke trængte hun til Sølver, til den stærke Vilje, hvorfra Lyset vældede frem, og som ved sin klare Tale kunne faa Livet til at skinne, Blodet til at rulle som levende Sølvaarer i en Fjældskakt, — som kunde faa Hjertet til at attraa, handle, lægge Planer, der kun ventede paa Morgen, den usvigeligt sikre Morgen, for at blive til Virkelighed.