Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Fra Æbelø holdt hun sig borte i mange Dage, thi hun nærede en underlig Frygt for, at Jorden derovre skulde være Sølver gunstig og fordoble hendes Savn. Men ofte gik hun ud paa Muren mod Søsiden og saa over paa den lille Ø, hvis Sivskov nu kun kransede strittende Træer og Kviste. Men naar Vinden bar til derudefra, bragte den hende en sød Vellugt, der fik hende til at lukke sine Øjne halvt og ønske sig derud.