Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Gro drog Aanden langsomt i den snetunge Luft, der havde kvalt hver Luftning i sine bløde 202 Dun, og som næppe vilde strømme ind af Næse og Mund. Hendes Hoved var tungt af forvirrede Tanker. Nat paa Nat havde hun drømt om Sølver, og nu sidste Nat var hun vaagnet pludselig og havde fundet sig gaaende i sit Kammer, frysende, nøgen, mens hun hørte den sidste Klang af sit Hjertes ubevidste Bekendelse: Sølver — jeg elsker dig.