Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Hun var saa træt, saa underlig knuget til Mode. Altid vilde hun nu helst lukke sine Øjne og synke hen i denne vegetative Dvale, i hvilken Blodet sysler af sig selv lig Vandaarer i den mørke Jord, da alle Legemets indre Organer føles at virke stilfærdigt og selvfølgeligt — intet tager fejl af sin Funktion, uafhængigt af Viljen griber det ind i det store usynlige Kresløb og fører Vædsker og Ernæring, hvorhen de skal, efter store stumme Love.