Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Og Gro sank ned i den bløde Sne og lukkede 203 sine Øjne under det hvide Sollys, der mælkeblegt og lunkent var sivet ud over den hele Himmelkuppel. Sneen greb om hende som bløde forsigtige Arme, Sneblomsterne dryssede over hende, duftende som frisk Æter. Mod deres skinnende Hvidhed syntes Blodet i hendes Kinder at rødme som Mandelblomster. Det var en egen salig Svimmel saaledes at flyde ind i sig selv, at høre sit Blod synge, sine Millioner af Celler virke og sysle mellem hverandre.