Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Nu begreb hun den lønlige Nattevækst, hendes Kærlighed havde faaet: Som en Urt, der spirer i Maanelys, havde den suget Lys af de halvklare Drømme; men Dagens Sol havde med sit stærke Skin afsvedet den spinkle farvefine Blomst, hendes Elskov skød ved Nat, og kun dens dybe Rødder havde levet dybt i uigennemtrængeligt Mørke for i næste Drøm at vove sig frem i Blomst paa ny.