Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Da kom Edele hende til Hjælp og skaffede den sidste Klarhed. Hun vidste, at Jomfru Gro havde gaaet i Søvne: Folkene havde talt om Trappernes hvide Nattespøgelse — en Nat havde hun selv set det og genkendt Jomfru Gro, som forsvandt ad en hemmelig Trappe til Fængselskælderen. Edele havde fortiet det i den Tro, at det var frivilig Søvngang hun gik til den unge Junker.