Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Nu skød hendes Elskov pludselig for Dagen som en vidunderlig Blomst, der sprang paa een Gang med tusind duftstærke Knopper. Nu var det umuligt at hæmme og dølge — ustandseligt 210 steg de frem som hvide Liljer med højt oprullede Kronflige og gyldne Støvlanser fra den nye Livskilde, der vældede i hendes Moderskød. Hun havde søgt at kue hver Spire, ved sin Faders Kulde og i Dagens ædru stolte Trods at kvæle hver Trang til Elskov, hver Lyst til Bekendelse for sig selv. Men nu fandt hun sin hele Stolthed forlængst undergravet og alt sit Væsen gennemsyret af Elskov fra inderst til yderst. Og nu da Solen faldt paa hendes Hænder og Ansigt, var det, som hun følte sig gennemluet og gennemsigtig af rødt levende Blod, hvis mindste Korn sang hendes Elskovs sejrrige Sang.