Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Thi Sølver havde hun elsket fra det første Vaarkys, han gav hendes Kind, da de vandrede i de grønne Konvaller, elsket i det Slag, hun rettede mod hans Isse, da han antastede hendes kyske Nøgenhed, elsket i de Nætter, han uden Klage sov i sit Kælderdyb, elsket i de Ydmygelsens beske Øjeblikke, da han trods al Haan og Harme bevarede sin Stolthed, elsket hin Nat, han knælede for hendes Faders Lig og kyssede sin Dødsfjendes Haand, elsket fra Dag til Dag i den Tid, de var sammen, elsket den Aften, hun saa hans Banner ride bort blandt

        

211 de hundrede andre, elsket i Dag paa Æbelø, da hun hørte det nye Liv synge i sit Indre.