Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Gro skulde aldrig slippe sin Sølver, thi hun bar ham i sig. Hun bar sin Kærligheds levende Foster, og hver Nat, naar hun bøjede sig ind i sig selv som en Blomst der lukker sin Krone over sin Frugt, hørte hun det lysne og synge i alle sine Aarer, og hun hørte Livets Safter risle til Side, til Næring for dette ufødte Liv, hvis hastige Hjerte kimede, saa hun glemte sit eget Hjertes Slag.