Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men alt som det usynlige Liv voksede, steg Gros Længselsrøst mod Himlen og fløj bort mod ham, hun elskede. Ravnene paa Æbelø skræmtes op ved hendes hyppige Besøg — de fløj op fra de nøgne Træer, hvor deres Reder dannede sorte Knuder af sammenfiltrede Kviste — de lettede til Flugt og slugtes af Himlen — de gik mod Sønder — Gro gav dem alle Bud 214 — og hver en fløj bort dermed — men Uger og Maaneder gik, og Sølver kom ikke.