Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Men i hver Blomst boede en usynlig Sjæl, der talte til hende i Duftens veltalende Sprog. Hver lille Sjæl tilaandede hende sin Foraarslængsel, og hendes Hjerte svulmede af alle disse Bekendelser, og hun sukkede sin egen Længsel ned i de fine Blomster, og hun bad dem kalde med sig, og de kaldte alle, og deres Duft steg mod Solen, mod det Blaa, og Vinden tog Duften og førte den bort, blæste den mod Syd, og den naaede ham, den skulde naa; men han 215 mærkede det ikke, thi der, hvor han var, der duftede det langt stærkere af langt større Blomster.