Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

I dette Løvsus dyssedes Gros Tanker ind i en underlig Dvale — det bar hende som klukkende Bølger langt ud i Natten. Og det fjerne Ekko af Egenæs' monotome Vægtersange blev ved at hviske omkring hende. Og ofte følte hun i sig en drivende Trang til at rejse 217 sig og gaa, gaa over Sø og Land, gaa, til hun fandt ham, gaa, til hun kunde lægge sine Arme om Solvers Hals og klage Fødselsveerne ud ved hans Hjerte og lade ham føle, hvad hun led og endnu skulde lide. Hvorfor havde han forladt hende, og hvorfor kom han hende ikke til Hjælp, nu da Forløsningens Strid stundede til?