Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Ja, disse Øjne var virkelig tilsidst komne til hende: Ud af sit Moderskøds Mørke havde hun draget dem frem som det helligste, længe gemte Minde. Nu var hendes Kærlighed legemliggjort — døbt af Lyset — skilt fra hende selv. Nu havde hun alt af sin Elskede, hvad hun begærede, noget der var skønnere og renere end han, noget, der var løsnet af Forkrænkelighed 218 og Sansernes Drøm og blevet et Væsen for sig, en lille guddommelig Dreng, der ikke kunde tages fra hende.