Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Hans Hjerte lo, naar han rankede sig i Sadlen og hørte Læder og Jærn knirke mod hinanden. Heraldikens langstrakte Leoparder sprang levende frem paa de vajende Vimpler, og Lansehærene bølgede og blinkede som tusind gyldne Aks, en vandrende Vang, der fik Jorden til at klirre under sine Skridt.