Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

Efter flere Aars Utroskab mod sit Land og sin Ungdom var han atter vendt hjem til sit eget Hjerte; thi det havde altid boet i disse stille Skove, i disse Markers Ro, i disse stirrende Borgruder. Sølver havde tumlet sig i fremmede Slag, berust sig i Sydens Vin og sovet ved fremmede Kvinders sanselige Bryster, og dog følte han, at han alle Dage havde haft sin Vugge, sin Seng og sin Grav i dette milde 232 Land, hvis Dugg nu trillede i hans lange lyse Haar og fugtede hans Læber med Hjemmets vidunderlige Kys.