Michaëlis, Sophus Uddrag fra Æbelø

»Gro« — hviskede han — »her ligger jeg paa Skilsmissens tusinde Dage — knuget af mine egne Sansers Brøde — lænket af mit eget genopstandne Haab. Jeg kaldte engang — og du kom! Du kaldte vel tusinde Gange — og jeg kom ikke — ikke før nu. Og dog har jeg vandret alle Dage mod dig — mine Sansers Rus vakte mig til det beskeske Savn — min egen Glemsel blev en Svøbe, der piskede mig hjem Her er jeg og forlanger mit Rige. Al Verdens Lyst har jeg nydt — dig har jeg nydt — men 237 aldrig den evige Sødme at være dine Dages Helt, at være Kongen paa vor Kærligheds Ø.«