Michaëlis, Sophus Uddrag fra Vanemennesker

»Jo, — hvis jeg en skønne Dag fik at vide, at f. Ex. en af vore rigeste Herremænd havde solgt sit Gods og uddelt alt, hvad han ejede til de Fattige; hvis jeg hørte, at han intet havde beholdt tilbage, men gik rundt i Fattigkvartererne og talte til de Syge og Sorgfulde, og hvis jeg hørte, at han en Aften kom og bankede paa Fattiggaardens Port og sagde: Luk mig ind, jeg har ikke Sted at hælde mit Hoved til, — saa vilde jeg tro, at Kristendommen endnu levede og, som du siger, havde Magt over Sindene.«