↩ »Men Enden?« — spurgte Titus i en let spydig Tone — »den bliver dog, som alle anstændige Forhold ender. I forlover jer eller, højt regnet, I gifter jer uden Varsel. Det daglige Samvær vænner jer til hinanden, I bliver fortrolige paa alle Punkter, I lærer hinanden at kende ud og ind — lige fra Natlinnedet og til Galosjer og Paraply. Regnskabet begynder at aflægges, Forklaringer 28afæskes om, hvad I tænker paa, har tænkt paa, vil tænke paa, hvor du kommer fra, og hvor du skal hen. Og inden I véd af det, saa sidder I, hvor alle de andre sad, — midt i Ægteskabets hyggelige Vaner og uhyggelige indbyrdes Kontrol.«