↩ »Og du en ilde anbragt Medfølelse, hver Gang du bliver noget vâr, som ligger udenfor dit eget almindelige Begreb om Velvære. Folks Medynk er ofte den frugtesløseste Sentimentalitet af Verden. Man tænker sig med sin Hjerne i den Ulykkeliges Sted og vaander sig i sin levende Fantasi af, hvor ondt det maa gøre. Den Ulykkelige er maaske for længe siden naaet udover denne Følelse af Smerte. Menneskehjærtets uudslukkelige optimistiske Trang hitter Udvej og Trøst, hvor der tilsyneladende ingen var at se. — Derfor finder jeg det taabeligt at svømme hen i Følsomhed paa andres Vegne. Raad Bod paa en Ulykke, om du evner det, men græd ikke over det uoprettelige.«