Michaëlis, Sophus Uddrag fra Vanemennesker

Kort efter sad de bænkede ved det dækkede Bord lige ud til Søen. Et let Trætag skærmede for Solens Brand. Søen slog ind mod den stensatte Balustrade, og ved sit ensformigt rislende Brus lod den Sindet vugge sig i lette Stemninger, der kom og gik som de blide Pust, der fødes trindt om over Vandet lig Bølgernes kølige Aande.