Lyschander, C. C. Uddrag fra C. C. Lyschander's digtning 1579-1623

Af Lyschanders digte blev Bille-krøniken ikke trykt i datiden og er til gengæld som det eneste udgivet i nyere tid, dog for et århundrede siden. I dette bind tilgængeliggøres for første gang hele det stofglade og hjertelige forfatterskab på vers. Kommentarbindet har krævet dybtgående historiske og sproglige studier og er en forudsætning for i dag at læse Lyschander. Når det er så stort, skyldes det ikke blot opgavens omfang, men også det praktiske forhold, at udgiveren i stedet for at udskille en ordliste af kommentaren har gentaget forklaringerne til enkeltord, hvorved dobbeltopslag kan spares.