Lyschander, C. C. C. C. Lyschander's digtning 1579-1623

TIL "DANSKE JUBILÆUM"

Digt til den meget berømte og højlærde mand,
doktor i den hellige teologi
og rektor for universitetet i København,
Cort Aslaksens
'Danske jubilæum og kronologi over det forgangne århundrede'.

Hvorfor hører jeg den hellige lyre lyde? Hvorfor jubelråb? Lovprisninger? Hvorfor hører jeg så megen musik, og det søde bifalds dansen? Og at den danske kirke, midt i usikre farer, glæder sig, idet den i hjertet takker Kristus, sin brudgom? Hvilken tak er du, nogen sinde, i stand til at bringe Herren? Kom hér! Asiaksen udtrykker alt for dig med lærd pen, og også, hvorhen du kan rette værdige bønner, og af brændende bryst føje lovprisninger dertil;

Han opregner Kristi velgerninger gennem hundrede år, hvilke gaver Han har skænket sin brud, sin menighed, de lærde skoler, danskerne, jyderne, svenskerne, balterne, finnerne, germanerne, nordmændene, og landene som er spredt på havet, idet han nøje vægter og inddeler perioderne.

Se selv efter med årvågent sind idet du gennemgår hver enkelt ting;

du vil finde, at han ud af et fuldt forråd beretter adskilligt, som i de påbegyndte studier kan forene det nyttige med det behagelige, og som det er gavnligt at huske i alle livets år, så at du er i stand til at synge Herrens pris. Lev vel.

Claus Christoffersen, det guddommelige ords hyrde i Herfølge og kongelig historiker.

68
69