BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE TEXTGENGIVELSERNE
✂ Nærværende Udgave gengiver de danske Texter med Anførelse af deres vigtigste Rettelser og Tilføjelser, saaledes at disse i Udgaven indsættes mellem to Stjerner (Rettelser, der betegner Udslettelse af det først skrevne, sættes yderligere i Parentes).
✂ Haandskrifternes danske Text gengives med lempelig Normalisering, idet Originalernes særlige Sprogtone i saa høj Grad som muligt er bevaret. Ordenes Bøjningsformer og Lydformer er da ikke bragte i Overensstemmelse med Nutidens, men Udgaven følger i disse Henseender Haandskriftet i Former som Hanker "Hanke", smel "smilede", teeg "tav", sor "svor", stønnem "stundom", Skævne "Skæbne", him(me)lig "hemmelig", gall "gal", dø "død", Traa "Traad", bad paa "bag paa" osv. Normaliseringen gælder derimod Retskrivningen og - med en enkelt Begrænsning - Tegnsætningen. I Overensstemmelse med almindelig moderne Ortografi bruges da i Almindelighed ikke særlig Angivelse af lang Vokal: naar Haandskriften har stoed, stoer, Wiin, eene. Huuss, saed osv., skriver Udgaven: stod, stor, Vin, ene, Hus, sad osv. Denne Normalisering har naturligt draget med sig Tilfælde som Huul, hoes, Maed, Fiinde, huuste, duult o. L, der et blevet gengivet som Hul, hos, Mad, Finde "Fjende", huste "huskede", dult "dulgt", uden Hensyn til, at denne Skrive-maade kan føre til en anden Udtale end Forfatterindens. Absolut Ensartethed er ikke tilstræbt; hvor Haandskrifterne har Dobbeltformer, der kan angive forskellig Udtale, er Normalisering ikke foretaget; saaledes staar ved Siden af hinanden værret og varet (og vorren), tjenne og tjene, Slosfogden og Slotsfogden, vre og vred, Vrede osv. For Tydeligheds Skyld skrives - i delvis Overensstemmelse med Haandskriftet - Dobbeltkonsonant i Fortidsform (af svage Verber paa de): skadde "skadede", strldde "stred", lidde "led", hedde "hed" osv.
✂ Enkelte formentlige Skrivefejl er rettede uden Bemærkning.
Johs. Br.-N.