Ulfeldt, Leonora Christina Jammers Minde og andre selvbiografiske Skildringer

JAMMERS MINDE

Haandskriftet til »Jammers Minde«, som helt igennem er skrevet i L.Chr.s Skrift, bestaar af en Række sammenheftede Læg i Kvartformat. De første 24 Sider, der indeholder Titelen, den oprindelige Fortale og det senere Tillæg til denne, er upaginerede (S. 93-106 i denne Udgave). Derefter følger den egentlige Skildring paa 248 paginerede Sider (Udgavens S. 107-288). Slutningen danner et Tillæg paa 8 upaginerede Sider (Udgavens S. 289-93).

Efter L. Chr.s Død (16. Marts 1698) sendtes Haandskriftet til hendes Søn Grev Leo Ulfeldt i Wien, ledsaget af en udateret Skrivelse fra hans ældste Søster Anna Cathrine (nu paa Frederiksborg). Anna Cathrine skriver: »Denne Bog handler om, hvad vores Sl. Frue Moder er hændtes i hendes Fængsel. Jeg haver ikke kundt resolvere mig til at brænde den, ihvorvel at dens Læsning haver givet mig liden Fornøjelse, eftersom de adskillige Hændelser betræffer alle Hendes bedrøvelige Tilstand. Endelig er det ikke u-nyttigt at vide, hvorledes med Hender er forfaret, mens er ikke fornøden, at den kommer i fremmede Hænder, thi det kunde hænde sig, at den kunde glæde dem, som endnu kunde være til overs af vores Hadere«.

Fra Leo Ulfeldt gik Manuskriptet (sammen med andre Minder om L. Chr.) i Arv til hans Søn og Sønnedatter og kom ved den sidstnævntes Ægteskab med en Grev Waldstein-Wartenberg i 359 dennes Efterkommeres Eje (se Slægtsoversigten S. 402). For dansk Forskning forblev det ukendt, indtil Tyge Brahe-Forskeren F. R. Friis opdagede det paa en Studierejse til Wien og Prag 1868. Det udgaves første Gang 1869 af S. Birket-Smith. 1920 købtes det paa Initiativ og ved Mellemkomst af nuværende Museumsdirektør, mag. art. Otto Andrup til Frederiksborgmuseet. En Facsimileudgave deraf udkom i 1931, besørget ved O. Andrup.

Skal man gøre Rede for Haandskriftets Tilblivelse, er det sikrest at begynde med de Vidnesbyrd, som afgives af Skriftpræg, Sprog og Papirtype.

Den Del af Manuskriptet, som omfatter den første Fortale til L. Chr.s Børn (Udg. S. 95-103) og Hovedtekstens første Trediedel (Udg. S. 107-52), er skrevet med en fast regelmæssig Skrift, som de to første Facsimiler giver Prøver paa. Den efterfølgende Del af Haandskriftet er skrevet med mere skødesløs Skrift, hvis Karakter flere Gange skifter, og paa ret daarligt Papir, som Blækket mange Gange slaar igennem paa en Maade, der mispryder Haandskriftet og vanskeliggør Læsningen (se Facsimiler).

Falder Haandskriftet saaledes allerede ved første Blik i to forskellige Dele, viser ogsaa Sproget en væsentlig Forskel mellem den første Trediedel og det senere. Til den første Dels omhyggeligere Skrift svarer en mere litterær Stil, hvis Hovedtræk er en stærk Brug af den højtidelige Nægtelse ej (overfor det senere i Skriftet aldeles overvejende dagligdags ikke) og en udpræget litterær Udtryksform, der især fremtræder i en fra Talesproget afvigende Ordstilling, som fra Tysk trængte ind i Dansk, støttet af Tidens nye litterære Smag, der i Kunstdigtningen førte til Efterligning af udenlandske Mønstre.

Denne Forskel har L. C. selv været klar over. Hun har ved en senere Gennemarbejdelse af Haandskriftet paa talrige Steder foretaget stilistiske Rettelser, der især vedrører Ordstillingsforhold; et Typeeksempel finder man paa Haandskriftets første Tekstside (Begyndelsen af Fortalen, se Facsimile), hvor om jeg mig ej snarere bemøde skulde er rettet til om jeg mig ikke snarere skulde bemøde. I flere Hundrede Tilfælde er lignende Rettelser fortagne: værret haver rettes til haver værret; Fængsels Ulykke untgaaet til untgaaet Fængsels Ulykke; at jeg mig i Vandet styrte skulde til at jeg skulde styrte mig i Vandet; jeg hannem med faa Ord mit Fængsels Haardhed errindrede til jeg med faa Ord errindrede hannem mit Fængsels Haardhed; visseligen erre mine Lidelser og mange, de 360 erre tunge og utallige til visseligen haver mine Lidelser vorren store og mange, tunge og utallige; udi til i; osv.

Ved Siden af disse stilistiske Rettelser findes hele Haandskriftet igennem mange andre Spor af Gennemarbejdelse: Tydeliggørelse af Udtrykket, Forbedring af Sprogformen og navnlig talrige Tilføjelser mellem Linierne eller i Marginen (se Facsimilerne), ja flere Gange paa indheftede Papirlapper eller indføjede Blade. En saadan Gennemarbejdelse af Haandskriftet har da ogsaa medført talrige Overstregninger, navnlig af Ytringer, som Forfatterinden er kommen til at anse for urigtige eller tvivlsomme, eller som hun har ment hørte bedre hjemme i en anden Forbindelse. Flere Smaatræk er som Følge af denne Arbejdsmaade og Arbejdets Udstrækning over saa lang en Aarække fortalt paa to-tre forskellige Steder (med eller uden Udstregning).

Hvad Papiret angaar, er 1. Fortale og Tekstens 1. Trediedel, som oplyst af Andrup (Indl. til Facsimileudg.), skrevet paa svært hollandsk Papir af en Type, som bruges i Hoffets Kontorer 1673-80. Dr. Sperling skrev 5. Marts 1674 i Blaataarn et Brev paa Papir af samme Art. I Midterpartiet (S. 152, L. 9 fr.o.-S. 250, L. 3 fr.n.) bruges Papir af noget varierende Typer, paaviselige i anden Anvendelse 1686-93, en enkelt Type (S. 224, L. 10 fr.o.-S. 232, L. 2 fr.o.) dog i beslægtede Former allerede 1683-84. Haandskriftets sidste Del (S. 250 ff.) og Tillægget til Fortalen (S. 103-06) er paa daarligt Kladdepapir, svært at tidsfæste.

Den oprindelige Fortale er dateret 11. Juni 1674, hendes formodede Fødselsdag (S. 103), da L. Chr. havde siddet »nu næsten elve Aar« (S. 96) i Blaataaarn, og samme Dato anføres i Titelen over selve Hovedteksten som Afslutningstidspunkt for dennes Skildring (S. 107). Anføres kan i denne Forbindelse, at hendes tamme Rotte i Bur i Fortalen omtales som endnu levende (S. 102 med Note), mens den aabenbart afgik ved Døden i 1675 (se S. 258), samt (paavist af Andrup) Tilføjelsen (1675?) om Lettelserne i hendes Fængselskaar »disse trende sidste Aaringer« (fra 1671-72) (S. 95). Da L. Chr. skrev sin Fortale, havde hun muligvis skrevet Hovedteksten, indtil den ved Skrift, Sprog og Papirtype særprægede første Trediedel af denne standser (Udg. S. 152: med Guds Ord at trøste). Men hun var i alt Fald ikke naaet længere. Det kan, foruden af de nævnte ydre Vidnesbyrd, ses deraf, at Skildringen fra da af i væsentlige Henseender forandrer Karakter. I det første Afsnit skildres fra Dag til Dag til og med hendes religiøse 361 »Gennembrud« 31. Aug. 1663 - mens det følgende Parti er langt mere skødesløst i saa Henseende. Bemærkelsesværdigt er det i denne Forbindelse ogsaa, at L. Chr. i Fortalen bebuder Omtale af en Person (Jørgen Schrøder-Løvenklau, S. 101), som slet ikke nævnes i Værkets følgende Del i den for os foreliggende Form. Hun tager ogsaa i Fortalen (S. 101) Afstand fra at »indføre og opregne« Johann Jägers, Christen Mogensens, Karen Olesdatters og Cathrine Wolffs »utugtige Ord, skiden Snak og grove Plomheder«, mens den senere Skildring af de nævnte Personer ikke kan betegnes som særlig skaansom over for sarte Læsere. Hvad angaar de i samme Fortale nævnte »Psalmer og aandelige Viser« og de tvende zoologiske »Observationer« (S. 101-02), har disse naturligvis foreligget i særlig Nedskrift.

Hvor tidligt L. Chr. er begyndt at lægge Haand paa »Jammers-Minde« i Kladdeform, er det næppe muligt med fuld Nøjagtighed at bestemme. Naar hun i Fortalen siger, at bl. a. »tilskyndende Aarsager« har drevet hende dertil, er det en nærliggende Slutning blandt disse Tilskyndelser at søge Dr. Otto Sperling d. y.s ønske om at eje hendes Selvbiografi (se S. 3, 50, 297 ff). Vi naar herved tilbage til Vinteren 1672-73. Givet er det imidlertid -det viser bl. a. de ikke uvæsentlige Afvigelser i de to Skrifters Skildringer af Forhørene i Blaataarn 8.-17. Aug. 1663 (se S. 369 ff.) - at det ældste Parti af »Jammers-Minde« ikke kan være nedskrevet i den Form, hvori vi ejer det, før efter at Selvbiografien var afsluttet (1. Maj 1673) og endda næppe umiddelbart derefter. L. Chr. har i Hukommelsen arbejdet med disse første Fængselsdage, presset sin Hjerne for at fremrekonstruere, hvad der fandt Sted, og hvad der blev sagt, og i hvilken Tidsfølge. Hun har iøvrigt ikke paa ethvert Punkt skøttet om at fortælle sine Børn nøjagtigt det samme, som hun fortalte Sperling (se bl. a. Noter til S. 48 og 116).

Paa end usikrere Grund staar vi, hvor det drejer sig om Skildringen af Tiden efter »Gennembrud et« (31. Aug. 1663).

Der er gættet paa, at Fortællingen om Begivenhederne fra Sept. 1663 til Foraaret 1674 - paa Papirtyper, paaviselige 1686 (1683) -93 - først er nedskrevet i sin nuværende Form omkring det Tidspunkt, da L. Chr. forlod Blaataarn (19. Maj 1685). Sikkert er, at de ikke faa ret betydelige Fejl i Tidsangivelser tyder paa en Affattelse, som ligger en rum Tid efter de skildrede Begivenheder. Og naar Kurprinsesse Anna Sophie af Sachsen ved Omtalen af 362 det galt daterede Besøg i L. Chr.s Fængsel 1670 (se Note til S. 237) tituleres Kurfyrstinde, hvad hun først blev 1680, ligger det nært at slutte, at denne Beretning ikke kan være nedskrevet før tidligst sidstnævnte Aar. Ældre Optegnelser kan dog paa en Række Punkter være benyttet.

Skildringen af Tiden fra 1674 i den foreliggende Form har en kladdeagtig Karakter, men noget fuldt sikkert om Nedskrivningstidspunktet lader sig paa Forskningens nuværende Stade næppe sige. Beretningen om de sidste Dage i Blaataarn bærer Præg af at være sat paa Papiret ikke alt for længe efter Oplevelserne, og der kan paa andre Punkter, før Forfatterinden forlod Fængslet, have eksisteret Optegnelser fra hendes Haand.

Tillægget til den oprindelige Fortale (S. 103-06) beretter om Dødsfald, som fandt Sted i 1663 og i 1670 erne. I Tillæggets Slutning skildres en Præstegaardsbrand, der maaske fandt Sted 1680 (S. 106 med Note), men hvis Omstændigheder formentlig først adskilligt senere meddeltes L. Chr. I samme Tillæg omtaler L. Chr. »min Friheds Aften, 1685 den 19. Maj« (S. 104). Udarbejdelsen af den foreliggende Form maa henlægges til Maribo Kloster, selv om L. Chr. her, som andet Steds, bestræber sig for at skabe den Fiktion, at alt, hvad der staar i »Jammers-Minde«, var skrevet ned, før Slotsfoged Johann Jager bød hende »Adé« - lige undtagen de sidste i Husum skrevne Ord. -

Om »Jammers-Minde« som Aandsværk er der skrevet adskilligt, selv om det i saa Henseende endnu venter paa en virkeligt tilbundsgaaende Undersøgelse. Det er det 17. Aarh.s ypperste danske Prosaværk, det mest gribende Memoireværk, som er skrevet paa Dansk, og den mest levende Menneske- og Milieuskildring, som nogen dansk Kvinde har skabt.

Side 93:

Anno 1674 den 11. Juni: Dette er overstreget og ved Siden af er skrevet med L. Chr.s egen Haand: Anno 1685 den 19. Maj. Senere er 11. Juni forandret til 18. Juli. Se S. 307.

Side 95:

med Job o.s.v.: Se Jobs Bog, Kap. 6, V. 2-3. - tilskyndende Aarsager: Blandt disse var den Tilskyndelse fra Dr. Otto Sperling d. y., som fik L. Chr. til i Foraaret 1673 at skrive sin franske Selvbiografi. Se S. 3, 50, 297 ff. - mit Fængsel ... lettet: Se S. 239 ff.

Side 96:

den mørke Kirke: Se S. 113. - næsten elve Aar: L. Chr. sattes i Blaataarn 8. Aug. 1663; »Jammers-Minde«s Fortale er dateret 11. Juni 1674 (se S. 103).

363

Side 97:

et Forræderi: Se S. 337 f. - Det er en Naade hos Gud osv.: Se Peters 1. Brev, Kap. 2, V. 19 (i Chr. III.s Bibel: »Thi det er Naade, der som nogen fordrager ont og lider uret for sin Samwittigheds skyld til Gud). - Dina og Walter: Se S. 318. - Rejse... 1657 i Dannemark: Se S. 20-25, 55-68. - den malmøske Arrest: Se S. 27-30, 69-92.

Side 98:

satte det i mine Kaar: Se S. 27. - vorres Gods raade: rettet til: raade for vorres Gods. - en Siddendes-Ret: den i Anledning af Malmøprocessen mod Ulfeldt nedsatte Kommissorialdomstol. Se S. 325. - Poëten: Gautier de Lille (eller: de Châtillon), fransk Latin-Digter fra 12. Aarh., f. i Lille, Kannik i Amiens. Det latinske Vers er fra hans store Heltedigt paa Heksametre »Alexandreis« (om Aleksander den Store), der nød Anseelse som klassisk i Aarhundreder. Det lyder der: Incidis in Scyllam, cupiens vitare Charybdin. - min Herre i København for mig fandt: Se S. 30. - til Borringholm: Se S. 30 ff. - en fuldkommen Beskrivning: Se S. 329.

Side 99:

Fux: Adolph Fuchs. Se S. 31 ff. - dersom end Døden sad mig paa Læberne: Se S. 39. - fra hverandre skilte bleve: Se S. 38 ff. - Gods og Formue løste vorres Fængsel: Se S. 41 f., 333. - den engelske Rejse: Se S. 43 ff.

Side 100:

Kors-Galde: Se Matthæus-Evang., Kap. 27, V. 34: Landshøvdingens Stridsmænd gav Jesus »Eddike at drikke, blandet med Galde«. - hvor falskeligen Kongen af England osv.: Sml. S. 340. - Lutenant Braten: Se S. 44 ff., 115, 157, 339. - Resident Simon Petcon: Se S. 44 ff., 339. - til en Baad ledte: rettet til: satte mig i en Baad. -Peter Dreyer: Se S. 45 ff., 340.

Side 101:

Slosfogdens Johan Jægers, Kresten Maansøn Taarnegemmers, Karen Oles-Daatters og Catharina Wolffs osv,: Se S. 187 ff., 188 ff., 146 ff., 224 ff. - Jørgen Walter: Se S. 97, 106, 225 ff., 318. -Jørgen Skrøder: Jørgen Schrøder, der synes at være født i Norge, blev, efter nogen Tids Tjeneste i Sverige, under Torstenssonkrigen Generalproviantkommissær, 1645 Mønstringskommissær i Skaane og adledes 1646 af Chr. IV. under Navnet Løvenklau. 1652 flygtede han til Sverige, hvor Ulfeldt skaffede ham Obersttitel, men forraadte 1654 Ulfeldts danskfjendtlige Virksomhed til 364 den danske Resident Peder Juel. 1658 blev han Generalproviantkommissær i Norge, men kom i Strid med Statholderen Niels Trolle, mod hvem han fremsatte flere ondartede Beskyldninger. Højesteret frifandt 1661 Trolle og fradømte Schrøder-Løvenklau som en Løgner og Æreskænder hans adelige Navn og Vaaben. Fra Udlandet udsendte han 1663 og 1668 Forsvarsskrifter med voldsomme Anklager mod Trolle. L. Chr.s Ord antyder, at han sad som Fange i Blaataarn, men herom er intet oplyst. De synes desuden at vise, at hun, da hun skrev Fortalen, havde i Sinde i »Jammers-Mindet« at omtale Schrøder.

Side 102:

en ... Røtte: Se S. 258. Otto Andrup har i sin Udgave af »Jammers-Minde«, 1926, S. 244 paapeget, at Rotten, da Fortalen affattedes, aabenbart endnu levede, men dræbtes næste Aar (1675). - Tvende Observationer: ... en Gned: Hele Stykket er senere overstreget. Se S. 289-91. - den Lejlighed, ved hvilken jeg til min Frihed haver kunnet komme: Der sigtes vel til Fangen Christians Tilbud i 1666 om at skaffe hende Taarnnøglerne eftergjort. Se S. 211, 215, 218. Den bevarede Brevveksling mellem Dr. Otto Sperling d. æ. og L. Chr.s Børn viser, hvor virksomme disse var for at finde Midler til at faa Moderen ud.

Side 103:

L. 7-18: Hele Stykket Udimidlertid...53. Aar er senere overstreget, aabenbart fordi det efterfølgende Tillæg til Fortalen, som, i Lighed med selve »Jammers-Minde«, omtaler Begivenheder yngre end 1674, tilføjedes. - den 11. Junii: Denne Dato, som endnu ganske tydeligt læses, er senere rettet til 18. Julii. Se S. 307.

Side 103-106:

Partiet Jeg haver og ihukommet ... bringe en anden i Fortred er skrevet paa fire i Haandskriftet indheftede Blade af samme Papirtype som i »Jammers-Minde«s sidste Del og med en Skrift, der svarer til den der optrædende.

Side 103:

vorres nu allernaadigste Arve-Konges: Christian V., Konge 9. Febr. 1670-25. Aug. 1699. - vorres allernaadigste Regerings-Dronnings: Dronning Charlotte Amalie (1650-1714), f. Prinsesse af Hessen-Kassel, gift 1667 med Kronprins, senere Kong Christian V. - Cur-Fyrstinden af Sachsens: Anna Sophie af Danmark (1647-1717), Datter af Kong Frederik III. og Dronning Sophie Amalie, gift 1666 med Kurprins, fra 1680 Kurfyrst Johan Georg III. af Sachsen, sml. S. 237 f. - Landt-Grevinde af Hessens: 365 Dronning Charlotte Amalies Moder, Landgrevinde Hedwig Sophie af Hessen-Kassel (1623-83), f. Markgrevinde af Brandenburg, Søster til »den store Kurfyrste« Frederik Vilhelm af Brandenburg. Sml. S. 239 ff.

Side 104:

jeg lider mod min Friheds Aften, 1685, den 19. Maj: Dette maa naturligvis være skrevet efter nævnte Dato. - Grev Christian af Rantzov: Grev Chr. Rantzau. Se S. 40 ff., 66, 113 ff., 322, 332, 335. Han døde 8. Nov. 1663, ikke i Sept, som L. Chr. skriver, og vides at have deltaget i den nævnte Trolovelsesfest. - Vorres Prinsesse og Cur-Prinsen af Sachsens: Se S. 103. Trolovelsesfesten fandt Sted i København 10. Okt. 1663. Se S. 158 f. - et Træ - Billede osv.: Eksekutionen af Corfitz Ulfeldts Billede fandt Sted 13. Nov. 1663, altsaa 5 Dage efter Rantzaus Død. Se S. 159 f. -Enke-Dronningens Hofmesterinde: Maria Elisabeth v. Haxthausen, f. v. Geispitzheim (1602-65), Hofmesterinde hos Dronning Sophie Amalie fra 1657. Se S. 115 ff.

Side 105:

Able Cathrinæ: Abel Cathrine (ca. 1626-76), maaske en illegitim Datter af en adelig Wolf v. der Wisch, Tjenerinde hos Dronning Sophie Amalie, gift 1655 med Dronningens Godsinspektør og Proviantskriver paa Københavns Slot Hans Hansen (Osten) (1617-72). Hun købte som Enke Hovedgaarden Ulriksholm paa Fyn og oprettede flere Legater og milde Stiftelser, bl. a. A. C.s Stiftelse i København. Se S. 115 ff. - Secreterer Erik Krag: Erik Christensen Krag til Bramminge (1620-72), 1653-69 øverste Sekretær (Oversekretær) i Danske Kancelli, fra 1660 Assessor i Kancellikollegiet, 1669 Gehejmeraad og Assessor i Statskollegiet og Højesteret. En energisk Embedsmand og en stor Godssamler, men ikke en meget fintfølende Natur. Se S. 114 ff. - den mørke Kirke: Se S. 113. - General-Major Frederich von Anfeldt: Frederik (Friedrich) Ahlefeldt (1627-72), Officer af holstensk Slægt, fra 1658 Chef for Kongens Livregiment til Fods, 1659 Generalmajor og Interimskommandant i København, 1660 Assessor i Krigskollegiet, 1662 Kommandant i København, 1671 Generalløjtnant. Se S. 109 ff., 171. I en Ansøgning fra 1671 bad han Chr. V. om at hjælpe ham under hans Sygdom, saa han ikke døde af Sorg og Græmmelse, ved at udnævne ham til Generalløjtnant. En Kilde melder, at han døde »salig, meget vel, blidt« (O. Andrup). - Enke-Dronningen og den regerende Dronning: Sophie Amalie og Charlotte Amalie. Se S. 103. - Felt-Herren Schack: Hans Schack 366 (1609-76), f. paa Unevad i Angel af en sachsisk-lauenburgsk Slægt, Officer og Embedsmand i dansk og fremmed Tjeneste, 1658 dansk Generalløjtnant og naturaliseret som dansk adelig, Kommandant i København 1658-60, Feltmarskal 1659, Rigsraad 1660, efter Statsomvæltningen s. A. Feltherre og Præsident i Krigskollegiet, Assessor i Statskollegiet og Højesteret og Stiftsbefalingsmand over Ribe Stift, 1671 Greve, Ejer af Møgeltønder, Gram m.m. Se S. 132 ff. Han var Soldat i sine Synspunkter, men ikke en Tilhænger af uindskrænket Enevælde og en brav og godlidende Natur. - Canzeler Peder Ritz: Peder Frederiksen Reedtz til Tygestrup (1614-74), Rentemester, Rigsraad, Okt. 1660 Kansler, Præsident i Kancellikollegiet og Assessor i Statskollegiet, 1661 Patron for Universitetet og Assessor i Højesteret. Se S. 113 ff. En stiv og gravitetisk Herre.

Side 106:

Friderich den 3.s Død: 9. Febr. 1670. -Statholder Christoffer Gabels: Se S. 42, 114 ff., 332, 334 f. Han, i hvem Sophie Amalie saa en Dødsfjende, fik sin Afsked kort efter sin kongelige Herres Død, i April 1670, og døde tre Aar efter, 13. Okt. 1673. En snu Intrigant, men ikke uden Medfølelse. - Walter døde en ynkelig Dø: April 1670. Se S. 233. - Magister Buck: Hieronymus Bueck (1630-73), Købmandssøn fra Lübeck, 1661 Diaconus, 1664 Hjælpepræst ved St. Petri tyske Kirke i København. Han var yndet af Dronning Sophie Amalie, som overværede hans Bisættelse. Se S. 50, 182 ff, 341. Om hans Død: S. 235. -Christian: Se S. 153, 172 ff., 189 ff. - Maans Armfeld: Mogens Hansen Arenfeldt til Rugaard (1604-71), Hofjunker 1624-25, Ritmester 1640, Oberstvagtmester i Jylland 1656, Lensmand, bl a. paa Skivehus 1656-63. - Præsten: Sognepræst til Hillested og Rosmos, i hvilket sidste Sogn Rugaard ligger, var 1655-89 Niels Rasmussen Trane (eller Sønderup), hvis Præstegaard brændte 31. Maj 1688 »formedelst andres Skødesløshed« (Medd. af Dr. theol. Bjørn Kornerup). Hans Hustru døde, efter Oplysn. af Landsarkivar Johan Hvidtfeldt, dog ikke ved denne Lejlighed. Imidlertid omkom, som Arkivar C. Lindberg Nielsen har oplyst, ved Brand i Storring (Store Ring) Præstegaard (Framlev H., Aarhus A.) Natten 2.-3. Maj 1680 Præsten Niels Madsen Fogs (Sgpr. 1659-95) 1. Hustru Maren Lauridsdatter. Det er ikke oplyst, at Christian paasatte denne Brand, men Muligheden kan ikke afvises. Anføres kan i denne Forbindelse, at Mogens Arenfeldts Søn Hans A. (ca. 1634 -89) havde Strøgods paa Mols og 1681 købte Lyngbygaard i Kasted Sogn, Hasle H., Aarhus A. Sml. S. 221.

367

Side 107:

Epictetus : Epiktetos, frygisk Morallærer, oprindelig Slave, som levede i Rom i 1. Aarh. e. Kr. De anførte Ord stammer fra den filosofiske »Haandbog« (Enchiridion), som gaar under hans Navn (Kap. 15). En dansk Oversættelse af den ved den lærde Adelsdame Birgitte Thott udkom 1661, men da den oversætter »Maneer« i Stedet for »Hanke(r)«, er det næppe den, L. Chr. har brugt.

Side 108:

den 8. Augusti Anno 1663 ved 9 Slet: Se S. 47. - St. Anna Bro: Den synes at have ligget ved den nuværende St. Annæ Plads, vistnok ud for Strandstræde. - Peter Dreyer ... Petcon: Se S. 100. - de Svar, som den Forræder Braten i Dovers mig gav: Sml. S. 45.

Side 109:

det Dødslag: Se S. 336. - Nels Rosenkrantz: Niels Pallesen Rosenkrantz (1627-76), fra 1658 Oberstløjtnant i Kongens Livregiment til Fods, 1660-65 Amtmand paa Jungshoved, 1666 Oberst og Chef for Sjællandske Nationalregiment til Fods og fungerende Kommandant i København, 1672 Kommandant sst., Assessor i Krigskollegiet og Generalmajor, 1675 Generalløjtnant. - Stads-Major Sten Andersøn Bilde: Steen Andersen Bille (ca. 1624-98), Student, senere i italiensk Krigstjeneste, 1657 dansk Major, 1658 Generaladjudant hos Kongen, 1659 Stadsmajor i København, 1675 Oberstløjtnant, 1676-98 Vicekommandant i København, 1678 Oberst. Han var uægte født, men optoges 1679 i Adelsstanden med Faderens Navn og Vaaben. En begavet og dygtig Mand, nær knyttet til det københavnske Borgerskab, som hans 1. Hustru tilhørte. - Capitain Bendix Alfelt: Bendix Ahlefeldt (1633-76), af holstensk Slægt, Kaptajn i den danske Hær 1657, 1675 Major, 1676 Oberstløjtnant, Halvbroder til daværende Statholder i København, senere Storkansler Frederik Ahlefeldt (se S. 287). - General-Major Friderich von Anfeldt: Se S. 105.

Side 110:

min Pige: Maren Larsdatter. Se S. 113, 172, 174, 185. I et tysk Nyhedsblad af 11. Aug. 1663 fortælles, at hun anbragtes i »Slotsfogedens Kammer«, og at man der »i hendes Haar havde fundet forskellige Klenodier, som vurderes til nogle Tusinde«. 14. Aug. 1663 fik Assessor i Statskollegiet, Kammerraad og kgl. Livlæge Dr. Peter Bülche og Assessor i Danske Kancelli, Professor Heinrich Ernst Befaling til at forhøre »Corfitzes Hustrus Pige, som udi Slotsfogdens, Jochim Waldburgs, Kammer er anholden«. - Slosfogden: Jokum Waltpurger. Se S. 113.

Side 111:

hans Frue: Augusta, f. v. der Wisch (1634-78). 368 I den franske Selvbiografis i denne Udgave udeladte Parti er Generalmajor Ahlefeldts 2. Besøg paa Skibet skildret ganske kort uden Referat af hans Udtalelser; han bad straks L. Chr. stige ned i Baaden. - Birgitte Speckhans: Se S. 314, 327.

Side 112:

Birgitte Ulfeldt: Birgitte Jakobsdatter Ulfeldt (1614-64), en Søster til Corfitz Ulfeldt, gift 1630 med Otte Christoffersen Krafse til Egholm og Bjørnemose ( d. tidligst 1670). Hun var aabenbart et højst vidtløftigt Fruentimmer, som flere Gange løb bort fra sin Mand. I Efteraaret 1663 - altsaa ikke længe efter Svigerindens Fængsling - rejste hun til Hamburg (for at træffe Dr. Sperling) og i Foraaret 1664 derfra til Braunschweig. En tysk Relation, dat. Celle 13. Aug. 1664, skildrer hende som i enhver Henseende moralsk forfalden og fordrukken. Corfitz Ulfeldt betegner hende i et Brev til Sperling som sin og L. Chr.s farligste Fjende. - I den franske Selvbiografi skriver L. Chr., efter Omtalen af Birgitte Ulfeldts usømmelige Optræden 8. Aug. 1663: »Han [Ahlefeldt] spørger vor Dame, om hun kendte hende. Hun sagde Nej, og at hun formente, hun var ikke ved sin Forstand«. - han dømte ... bortrykte: Senere overstreget. Se S. 105. - Renteriet: en Bygning, »med Bly og Skæversten bedækket«, paa Slotsholmen, mellem Holmens Kanal og Blaataarn, hvor Skatkammeret (Rentekammeret) samt Danske og Tyske Kancelli havde til Huse.

Side 113:

JokumWaldburger, Slotsfogt: Jokum (Jochim) Waltpurger (Waldburg) (d. Juni 1665), 1629 Hoffurer, 1637-65 Slotsfoged (Slotsforvalter) paa Københavns Slot. Ulfeldt fortæller i sit »Højttrængende Æresforsvar« (1652), at Waltpurger, da Dina Vinhofvers 1651 sad fængslet paa Slottet, søgte at overtale hendes Moder til at erklære, at Rigshofmesteren var Fader til Dinas Barn. Sml. S. 48 f. 110, 318, 351. - det blaa Taarns: Blaataarn var det svære senmiddelalderlige Hovedtaarn paa det gamle Københavns Slot, senest fra Kong Hans' Tid anvendt som Statsfængsel, forhøjet og forsynet med større Spir af Chr. IV. Det vendte mod Øst, men Opgangen til det var inde i Gaarden. Fundamenterne findes nu mellem Frederik VII.s Statue og Christiansborg. - da jeg mine Øjne til Himmelen opslog: I det førnævnte tyske Nyhedsblad af 11. Aug. 1663 fortælles, at L. Chr. foran Blaataarn »blev staaende lidt og saa sig om efter Kongens Gemak«. I den franske Selvbiografi skriver hun: »Med hvilken Standhaftighed og hvilket Mod hun gik ind i Taarnet, vil jeg lade de andre berette, som har set det«. - den mørke369Kirke: Et Fængselsrum i Blaataarns 3. Stokværk uden Vinduer. Det kaldtes ogsaa med en god protestantisk Vits »den katolske Kirke«.

Side 113-114:

Christian Rantzov ... Erik Krag: Se S. 104-06.

Side 114:

Canzeler...sagde: Selvbiografien gengiver hans Ord saaledes: »Frue, Hans Majestæt, vor Suveræn, har store Aarsager til at handle saaledes med Eder, hvilke I kender«. Hun svarede: »Jeg ved ikke, hvilken Aarsag Hans Majestæt har, men at jeg er ulykkelig og medhandles saare ilde, det ved jeg.« Han sagde derpaa: »Hans Majestæt har Mistanker til Eders Person«. Hun svarede: »Det er en stor Ulykke for mig, men jeg vil haabe, at Hans Majestæt vil lade sig informere og tabe sine Mistanker«. Derpaa stillede Reedtz - uden at Rantzaus Indblanding nævnes -de i »Jammers-Minde« nævnte Spørgsmaal l-4 og 6. Men hertil føjer Selvbiografien: »Om hun endnu havde Breve hos sig?«. Hertil svarede hun, at man i England havde frataget hende hendes Breve (sml. S. 339), og at hun for 3-4 Timer siden paa Skibet havde givet en Kaptajn Resten af de Papirer, hun havde (sml. S. 109). Spørgsmaalet om, hvem der besøgte hendes Mand i Brugge, anføres i Selvbiografien først under 2. Forhør. Som sine Korrespondenter i Danmark nævner L. Chr. Rantzau og Gabel (der udelades i »Jammers-Minde«) samt »to Damer og en Kavaler, den sidste havde faaet et Brev fra hende«. - med min Mand i Frankerige : Se S. 43, 335 f. - Borri: Francesco Giuseppe Borri (Burrus) (1627-95), italiensk Læge, Alkymist og Sektstifter. Han var 1667-70 i Kong Frederik III.s Tjeneste og arbejdede bl. a. i »Guldhuset« i Rigensgade paa at lave Guld af Sølv fra Kongsberg Sølwærk. Han var sat i Band og dømt som Kætter af Paven og endte sine Dage som Livsfange i Engelsborg i Rom. - i Engeland: Se S. 43 f f., 338 ff. - Casetta : Jan Marcus Cassetta. Se S. 43 ff., 155, 338. - Frants: Frants Henriksen. Se S. 46 og 156 med Note. - tvende Brødre af de Arander: Francesco d'Aranda (d. 1663), flere Gange Borgmester i Brugge, og hans Broder Emanuel d'Aranda, Auditør i samme By. En tredie Broder Bernardo d'Aranda (1608-58) havde i Aarene efter 1641 været Ulfeldts Sekretær og kom atter til Danmark 1657, da Ulfeldt opholdt sig i den svenske Hær for Frederiksodde. - Ognati: vistnok Marcus Albertus Ognate, før 1660 flere Gange Borgmester i Brugge. - Hr. Hendrik Bjelke: Henrik Bielke (1615-83), 1657 Rigens Viceadmiral, 370 1660 Rigsraad, Dec. s. A. Præsident for Admiralitetet, 1662 Rigsadmiral. Han var gift med Edel Christoffersdatter Ulfeldt (1630-76), en Søster til L. Chr.s Svoger Ebbe Ulfeldt (sml. S. 319) og vedblev til 1663 at staa i venskabelig Forbindelse med Ulfeldt's Hus. Sml. S. 314, 335.

Side 115:

Oluf Brockenhuus: Se S. 83 med Note. -Fru Else Pasberg: Else Parsberg (1624-84), Datter af Ulfeldts Ven Rigsraad Oluf Parsberg til Jernit, Enke efter Ulfeldts ældre Broder, den lærde Bogsamler Laurids Ulfeldt til Egeskov og Harridslevgaard (1605-59). - Fru Maria Ulfeldt: Marie Jakobsdatter Ulfeldt (1619-94), Corfitz Ulfeldts Søster, Enke efter Diplomaten Axel Arenfeldt til Basnæs (1590-1647). -Braten: Se S. 100 med Note. - Marichal de Birron: Baron Charles de Gontaut, Duc de Biron (1562-1602), Marskal af Frankrig, blev henrettet for forræderiske Forhandlinger med Savoyen og Spanien mod sin Herre, Kong Henrik IV. af Frankrig. - et Guld-Slag-Værk: Selvbiografien: »meget vel gjort, som ringede«. Det drejer sig maaske om et diamantbesat Guldur, som L. Chr. 1647 modtog som Gave af det franske Kongehus. - Dronningens Hofmesterinde: Maria Elisabeth v. Haxthausen. Se S. 104 med Note. - hendes Kammer-Kvinde: Hun hed vistnok Cathrine Glässer (Glässerin). -Abel Catharina: Se S. 105 med Note.

Side 116:

De helsede mig ikke: Selvbiografien: »Hofmesterinden byder God Dag og siger, at Dronningen har befalet, at de skulde drage hende alle hendes Klæder af«. - Saa blottede de mig ganske: Selvbiografien har herefter: »Hofmesterinden, ikke fornøjet dermed, befaler Abel Cathrine at oversøge det nøgne Legeme, hvilket hun gjorde. Derover lo vor Dame og sagde: »I finder intet nyt der, men skammer I Eder ikke ved at handle saaledes med mig og være saa ukristelige?«« Herpaa følger Abel Cathrines Svar, omtrent som i »Jammers-Minde« (S. 117).

Side 117:

Gud forblindede dennem ... Stenen havde jeg da i Munden: Dette Punktum er senere overstreget, og i Stedet for er skrevet: Gud forblindede derres Øjen, saa de bleve ikke var mine Ørringe, udi hvilke sidder en stor Rosensten i hver, hvilke jeg nu Stenene haver frabøjet. Guldet, som er slangevis gjort, sidder endnu i Ørene. De bleve og ikke var, at noget var indsyet om mit Knæ. - Oberste Schaffshausen: Vel en Huskefejl for Haxthausen. Hofmesterinden 371 havde været gift med Heinrich v. Haxthausen, Herre til Tienhausen (d. 1656). Han blev Stamfader til den grevelige Linie H. i Danmark (uddød 1842). - 4 Retter Mad: I Følge Hofspisereglementet fik L. Chr. under sit Ophold i Blaataarn til sig og sin Tjenestekvinde daglig fire Retter Mad - beregnet meget rigeligt (f. Eks. pr. Ret 1/6 Kalv, l Stegegris, l Kalkun, 2 Ænder, 3 Høns, 6 Kyllinger, 3 Pund Torsk, l Snes Æg) - samt desuden Biretter og Desserter og to store Fransk- og Rugbrød om Dagen (Andrups Udgave S. 250).

Side 118:

Hr. Hendrik Bjelkes Frue: Se Note til S. 114. - All kannsie hechsen: Se S. 35.

Side 119:

Jomfru Carisius: Vistnok Anna Cathrine Charisius (1647-1705), ældste Datter af den danske Resident i Haag, senere Amtmand Peder Charisius, Hofjomfru 1660-67, gift 1667 med Hofmarskal, Overkammerherre og Overstaldmester hos Kronprins Christian, senere Amtmand over Koldinghus Amt, Overkammerherre, Gehejmeraad m. m. Morten Skinkel til Søholm (1628-91). Rygtet gjorde hende til Kronprinsens Elskerinde. Sml. S. 173. - Elisabeth Augusta: Se Slægtoversigten S. 400 og S. IX, 13, 313. Hun satte hurtigt sin Mødrenearv over Styr, maatte efter sin Mand, Rigsraad Hans Lindenovs Død (1659) 1663 sælge Boller og Rosenvold og levede i meget trykkede Forhold. 1664 tilstod Frederik III. hende en Maanedspension paa 100 Rdl., som hun beholdt ogsaa under Christian V. Dette Afhængighedsforhold til Hoffet kan bidrage til at forklare hendes Reserverthed over for Søsterens Skæbne. Sml. S. 131, 140, 250, 260 Note til S. 287.

Side 120:

at noget andet end Fuxes Død mig tillagdes: Se S. 108 f.

Side 121:

min sal. Herre: Corfitz Ulfeldt var død (Febr. 1664), da L. Chr. nedskrev dette. - Rasmus Taaren-Gemmer: Taarngemmer til 1. Juni 1665, da han blev Portner og afløstes af Christen Mogensen. Sml. S. 188.

Side 122:

Kongens Skomagers Kvinde, en Tysk: Anna von der Linden, Enke efter Hofskomager Mikkel Mahs (d. 1656), muligvis siden gift med hans Efterfølger (fra 1659) Matthias Pahling. - Uldrik Christian Gyldenløve: Se S. 21 ff., 57 ff., 321 f. Han døde 11. Dec. 1658 i København, man sagde: som Følge af sine Udskejelser. - Kongens Sadel-Knægtes: Muligvis Henrik Sick. - min Ben-Balsam-Bysse: Det førnævnte Nyhedsblad af 11. Aug. 1663 fortæller, 372 at de Kvinder, som 8. Aug. visiterede L. Chr., i hendes Underbukser fandt »en skøn lille Bøsse«, som overleveredes Kongens Livlæge Dr. Peter Bülche (se Note til S. 110) til Undersøgelse. Han gav sin unge Kat noget af Indholdet med den Følge, at den straks døde; »der er altsaa den argeste Forgift af Verden i den lille Bøsse«. I et Brev fra Dr. Sperling til Ulfeldts Børn meddeles dog, at Dr. Biilche bestemt bestred Sandheden heraf.

Side 123:

Den 10. Aug. : Denne Dato nævnes ikke i Selvbiografien. Her skriver L. Chr. efter Omtalen af hendes Visitation 8. Aug.: »Hun var 9 Dage i dette elendige Fængsel og blev forhørt 5 Gange til sammen; de fire Gange var Feltherren nærværende«. Kun det første og det sidste Forhør (17. Aug.) dateres. I »Jammers-Minde« nævnes kun 4 Forhør - alle med Dato -, idet Selvbiografiens 2. og 3. Forhør her er slaaet sammen til ét. Feltherre Schack omtales i »Jammers-Minde« kun som nærværende ved de to sidste Forhør (13. og 17. Aug.). I Selvbiografiens 2. Forhør tog Schack Ordet og »bad hende tilstaa Sandheden, efter at have sagt hende, at hendes Mand havde onde Intentioner mod Kongen«. Paa hendes Spørgsmaal om, hvori de bestod, sagde Rantzau: »Det er Eder, Frue, som bør sige os dette, I ved det«. »Hun, som intet vidste, kunde intet sige dem«. Derpaa spurgte »man« hende, hvem der besøgte hendes Mand i Brugge, og hendes Svar refereres - svarende til, hvad der i »Jammers-Minde« fortælles under 1. Forhør 8. Aug. (S. 114). Saa følger Spørgsmaalet, om nogen Holstenere havde besøgt dem (Sml. »Jammers-Minde«, S. 125). I øvrigt svarer Selvbiografiens Referat af 2. Forhør nogenlunde til »Jammers-Minde«s Skildring af Forhøret 10. Aug. Dog er Rantzaus Hvisken til Reedtz, dennes Ord om Kongen som absolut Herre (S. 125) og Striden om Protokollatet (S. 126) i Selvbiografien henført til det, der (ret kort) skildrede udaterede 3. Forhør. Til Eftermiddagen efter 3. Forhør henlægger Selvbiografien, hvad der i »Jammers-Minde« under 11. Aug. fortælles om Jokum Waltpurgers Udtalelser til L. Chr. (S. 128 f.). -Da L. Chr. i Forhørsdagene og en rum Tid derefter synes at have været blottet for Skrivematerialer, og da det er udelukket, at hun siden har faaet Adgang til Erik Krags Protokol (som nu synes at være tabt), maa - hvad en Sammenligning mellem dem stadfæster - baade Selvbiografiens og »Jammers-Minde«s Skildring af Forhørene hvile paa en senere Rekonstruktion ud fra Hukommelsen. Selvbiografiens er efter alt at dømme den først 373 nedskrevne, men behøver derfor næppe paa ethvert Punkt at være rigtigere, selv om den paa visse Punkter øjensynligt er det.

Side 124:

bødet en fremmed Herre Dannemarks Rige til: Se S. 337 f. - min Mand ikke skyvlte noget: de to sidste Ord er rettet til: skulde skyvie noget.

Side 125:

Marichal de Birron: Se Note til S. 115. -Fru Else Pasberg: Se Note til S. 115.

Side 126:

Fyrsten af Holstein: Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (reg. 1658-94).

Side 127:

hans anden Gift: Slotsfoged Jokum Waltpurger ægtede 1655 Thyra Beate Bornemann (1639-1707), Datter af Sekretær i Tyske Kancelli Philipp Julius B. (1599-1652) og Hedwig Johanne Zoëga (1606-57). Se S. 183 og S. 188 med Note. - det Forræderi osv.: Der er flere Vidnesbyrd om, at det, hvorom Ulfeldt havde forhandlet med Repræsentanter for Kurfyrsten af Brandenburg, paa Rygtets Vinger antog helt uhyrlige Former.

Side 128:

Annas Bog: Bønnebogen. Se S. 123.

Side 131:

Charle: Charles Prouin. Se S. 19, 21, 24 f., 77, 319. Da Ulfeldt i Brugge blev urolig for L. Chr., sendte han Charles til England og fik gennem ham at vide, at hun var arresteret i Dover og ført til København. Straks efter - efter en anden Tjeners Opgivelse: 19. Aug. 1663 - flygtede han, kun ledsaget af Charles, fra Brugge og havnede ud paa Efteraaret i Basel, i hvilken By og dens Omegn han opholdt sig til kort før sin Død. Se Note til S. 162. - Elisabeth Augusta: Se S. 119 med Note. - Prinsesse Magdalenæ Sybillæ: Se S. 11, 312.

Side 132:

Feltherren Skack: Hans Schack. Se S. 105 med Note og Noten til S. 123. - Det Forhør, der i »Jammers-Minde« fremtræder som 3. Forhør og dateres til 13. Aug., skildres i Selvbiografien som 4. Forhør (uden Datering), i Hovedtrækkene og i en Række Enkeltheder i god Overensstemmelse med »Jammers-Minde«s Skildring, men ogsaa med visse Afvigelser.

Side 133:

et Papir oplæst: Birket-Smith (II, 199) gætter paa, at det drejer sig om Generalmajor Alexander v. Spaéns beedigede Beretning til Kurfyrst Frederik Vilhelm I. af Brandenburg om hans Samtale med Ulfeldt 23. Dec. 1663 (se S. 337), der var sendt Frederik HL, men dette er tvivlsomt, da L. Chr. i sit Referat taler om »en fremmet Herre« uden at nævne Brandenburg og i Selvbiografiens Forhørsreferat spørger: »hvem den Herre var, til hvem hendes Mand havde gjort dette Tilbud« (se Note til S. 134). 374 Dette »Papir« nævnes ikke i Selvbiografiens Forhørsreferat. - et Papir oplæst, som Gejstlighedens Forsvar skulde være: Den københavnske Gejstligheds Protesterklæring mod Ulfeldts Forræderi er først dateret 19. Aug. 1663, de tilsvarende Erklæringer fra det øvrige Lands Gejstlighed indkom først i Sept.-Okt. s. A. I den franske Selvbiografi skriver L. Chr. i Skildringen af dette Forhør, at det, der først blev oplæst, var »et Bønskrift fra de Højlærde i denne Stad« (des doctes de cette ville), d. e. fra Universitetets Professorer. Dette synes at være rigtigt, da Universitetets Protest er dateret allerede 7. Aug. Det bør dog anføres, at den hollandske Resident i Helsingør Jacob le Maire i Skrivelse fra København af 18. Aug. ogsaa nævner en af Gejstligheden overgivet Protestskrivelse. - et Papir oplæst, af Borgemester og Raad i København skreven: Dette nævnes ogsaa i Selvbiografien. En Protestskrivelse fra Københavns Magistrat er ikke bevaret, men Sandsynligheden taler for, at der er blevet afgivet en saadan. Adelens Protest synes først afgivet 14. Aug., altsaa Dagen efter den i »Jammers-Minde« angivne Forhørsdato. - den uhørte og ulovlige Doms: Talen er om Højesteretsdommen over Ulfeldt, der afsagdes 24. Juli 1663, bl. a. af Rantzau, Reedtz og Gabel, og kundgjordes kort efter. Ulfeldt dømtes for »crimen læsæ majestatis [Majestætsforbrydelse] i højeste Grad« til at degraderes fra sin Stand og Værdighed; til at faa sit adelige Vaaben sønderbrudt af Bødelen for ham, hans Børn og alle deres Efterkommere; til - hvis man fik fat paa ham - at faa Haanden og derpaa Hovedet afhugget og sat paa en Stage; til at faa sin Krop parteret i fire Dele, som skulde opsættes paa fire af de fornemste Bastioner i Københavns Fæstning, og til at faa sit og sine Børns Gods og Formue konfiskeret. Ingen af hans Børn maatte under Livsstraf komme i Kongens Lande. En af hans Gaarde eller Huse skulde nedrives, »og en Pyramis der samme Sted oprettes, hvorpaa skal udgraves Aarsagen, hvorfor sligt er sket«. Kunde man ikke faa fat paa hans Person, skulde hans Eksekution finde Sted in effigie, dvs. en Figur af ham skulde behandles paa den i Dommen foreskrevne Maade. En Pengesum skulde udsættes i Belønning til den, der bragte ham til Veje levende eller død. - Ved kgl. Patent af 4. Aug. 1663 udlovedes 20.000 Rdl. til den, der bragte ham levende til Kongen, og 10.000 Rdl. til den, der beviste at have ombragt ham.

Side 134:

en Bøn, af Predike-Stolen var gaaen: Taksigelse til Gud for Aabenbarelsen af Ulfeldts Forræderi 375 oplæstes 2. Aug. 1663 i de københavnske Kirker og siden i andre Kirker i Danmark-Norge. - at jeg maatte se, hvorpaa den haarde Dom var funderet: Hertil føjer den franske Selvbiografi: »og hvem den Herre var, til hvem hendes Mand havde gjort dette Tilbud«. - Dommen taler kun om Ulfeldts Forhandlinger med »et fremmed Herskab« og nævner ikke Brandenburg.

Side 135:

saa store Løfter af Fyrsten af Holstein: I Følge Dr. Otto Sperlings Selvbiografi (udg. 1885, S. 133 f.) lod efter Christian IV.s Død (28. Febr. 1648) Hertug Frederik III. af Gottorp gennem senere Konrektor i Bordesholm Mag. Hans Berntsen Meier »hemmeligen anholdte hos Hr. Rigens Hovmester om at blive valgt til Konge«. Ulfeldt tog dog - siger Sperling - bestemt Afstand fra denne Plan og virkede for den senere Kong Frederik III.s Valg. I Selvbiografiens Forhørsreferat siger L. Chr., at Hertugens Afsending ved denne Lejlighed var Daniel v. Buchwald, som ogsaa nævnes i andre mere tvivlsomme Kilder. Ulfeldt kommer i sin »Apologi« (1664), men i uklare Vendinger, ind paa Sagen. - udsatte sin egen Formue: Paa Grund af Pengenøden ved Chr. IV.s Død maatte de store overordentlige Udgifter, bl. a. til Frederik III.s Kroning, dækkes ved Laan, og Ulfeldt kautionerede personlig for store Beløb, bl. a. for 15.000 Rdl. til Indløsning af Kongekronen, der havde været pantsat til et Hamburgfirma. - 14 Dage siden: Selvbiografien: »ungefær 3 Uger«. Reedtz's Ord om de 17 Dage er ikke gengivet der. Umiddelbart efter gengiver L. Chr. følgende Udtalelse af sig selv: »Hvorledes, mine Herrer? Efter at have afsagt en Dom, spørger I siden om Sagens Sandhed?« Altum silentium [dyb Tavshed]. De stod op og tog Afsked. Hun bad om at blive en Kende bedre accomoderet [sørget for] den stakket Tid, hun haabede at overleve. Rantzau lovede at tale til Kongen derom«. Sml. Note til S. 146.

Side 136:

der sad af mine Venneri Raadet osv.: Rigsraaderne optoges som Medlemmer af den Jan, 1661 oprettede Højesteret. Blandt L. Chr.s Venner her tænkes vist især paa Brødrene Ove, Henrik og Jørgen Bielke (se S. 314 og S. 114 med Note) og maaske Ingeniørofficeren Axel Urup til Bæltebjerg, som i et Særvotum af 23. Juli ønskede, at Ulfeldt bragtes til Stede, før der fandt »Eksekution« Sted. Dommen er dog underskrevet af samtlige i København tilstedeværende Højesteretsassessorer, baade adelige og uadelige. - Han er nu der. ..Træ-Billede376at exeqvere (L. 9-4 fr. n.): senere overstreget. - Om Krags Død se S. 105. - Grev Rantzov ... levedeikke den Dag: Se S. 104 med Note.

Side 139:

en Synaal i Don-Dynen: Sml. S. 48.

Side 140:

Jeg hørte selver denne derres Samtale: I Selvbiografien skriver L. Chr., at den fandt Sted »i Overværelse af en Ven«. Straks efter skriver hun: »Jokum kommer ind, giver sig til at læse Bønner for arme Mennesker, som skal dømmes, rettes og stejles; derpaa sang han af de Salmer, som man synger ved Begravelser«. - sit Giftermaal: Se S. 127 med Note. - min Søster Elisabeth: Elisabeth Augusta. Sml. S. 119 med Note.

Side 142:

Han ledde mig ind næst op til osv.: Dette sidste Forhør dateres ogsaa i Selvbiografien til 17. Aug. og skildres der i Hovedtrækkene som her.

Side 143:

et rev jeg i Stykker og kaste det i et Hysken : Se S. 339. Af det omtalte Brev, fra Ulfeldt til L. Chr., dat. Brugge 7. Juli (27. Juni gi. Stil) 1663, delvis skrevet i Chiffre, blev en Del Stumper fisket op og klæbet paa et Ark Papir. Dette synes nu tabt, men en dechiffreret Afskrift er bevaret (trykt Danske Samlinger VI, 1870-71, S. 223-27). Denne er dog fuld af Lakuner. Indholdet svarer stedvis til L. Chr.s Gengivelse, men paa nogle Punkter husker hun fejl. - Cur-Prinsen af Sachsen... Prinsessen af Dannemark: Se S. 103 og 104 med Noter.

Side 144:

»mais j'espère ... cela ne se fera point: Disse Ord findes ikke i Afskriften af Brevet, men der er et Sted i det Tale om, at »en ung Hertug af Sachsen« eventuelt kunde faa Arvekrav paa den danske Krone ved Ægteskab med den danske Prinsesse. - de Schwitzere deres Manér, de over Borde haver: Der er i Afskriften Tale om Tyskernes - ikke Schweizernes - Hang til at drikke til Overmaal. I anden Sammenhæng opregnes Beboerne i en Række schweiziske Kantoner og i en Række schweiziske, italienske og tyske Byer.

Side 145:

vorre Sønner havde skreven fra Rom og begerte Penge: Afskriften har en Passus af dette Indhold. De Sønner, som var i Rom i Sommeren 1663, var Christian og vistnok Ludvig Ulfeldt. - Junkeren: Der tales i Brevet om, at Ove Thott til Skabersø (se S. 325), der skyldte Ulfeldt Penge, ikke vilde betale sin Gæld. - mine store Hæng-Perler: Der tænkes muligvis paa de Perler, som ses paa 377 Honthorsts Maleri af L. Chr. fra 1647, under Hattefjeren. - min Søster udi Paris: Hedwig Margrethe Elisabeth Rantzau (ca. 1627-1706), Enke efter Josias Rantzau (1609-50), Marskal af Frankrig, Stifterinde af et Kloster i Paris af Mariæ Bebudelses-(Annunciata-) Ordenen og 1666 af et Kloster af samme Orden i Hildesheim, hvis Abbedisse hun var til sin Død. Et Brev fra hende til Broderen Chr. Rantzau viser, at hun under Ulfeldtparrets Besøg i Paris i Okt. 1662 fulgte dets Færden.

Side 146:

et smukt Kammers: Ogsaa i Selvbiografien sætter L. Chr. Datoen for sin Overflytning til det ny Fængselsrum til 17. Aug. 1663. Den svenske Resident i København Gustav Lilliecrona skrev 13. Aug. 1663 til sin Regering, at L. Chr. havde indgivet en Ansøgning til Dronningen om sit haarde Fængsel og 12. Aug. fik et andet, som havde mere Dagslys. Hermed kan sammenholdes, at L. Chr. denne Dato hørte Murere arbejde paa at istandsætte et andet Rum i Blaataarn (se S. 131). Sml. Note til S. 135. Det ny Værelse var 5 Alen langt og 4½ Alen bredt og havde en ca. 2¼ Alen dyb Vinduesniche. Udenfor laa det Rum, hvor L. Chr. indtog sine Maaltider. Det var 7¼ Alen langt og 4½ Alen bredt og havde en Vinduesniche paa 6¾ Alens Dybde. - Karen Olles-Daatter: Se S. 38, 341. En Instruks til Slotsfogeden af 18. Aug. 1663 paabød, at han -»eftersom vi have befalet Eleonora at skal blive besiddendes paa det Sted udi det Blaataarn, som hun nu er« - ingen maatte slippe ind til hende uden Kongens udtrykkelige Befaling »foruden den dertil forordnede Kvindesperson, som Vi for saadan hendes Umage naad. vil have bevilget to Rigsdaler om Ugen foruden hendes Kost«. L. Chr. maatte ingen Breve »eller andet saadant« modtage og ikke have Knive, Sakse eller andre »Instrumenter, hvormed hun sig beskadige kan«. ... »om Dagen, naar hun faar Mad, maa hun være udi det yderste Logement, dog at Slotsfogeden selv bliver imidlertid tilstede hos hende, indtil hun igen udi det inderste Kammer ... er indkommet, hvor hun vel skal forvares, saasom bemeldte vores Slotsfoged selv agter at svare til«.

Side 147:

Matthias Foss: (1627-83), 1655 Magister, 1660 Slotspræst i København, 1665 Professor i Teologi, 1672 Biskop i Aalborg, en anset Prædikant og nidkær Biskop.

Side 149:

som David: Se Salmerne 73, V. 13. - Job: Jobs Bog, Kap. 10.

Side 150:

efterfølgende Ord udi Munden: Ordene er ikke helt ordret Citat af Hebræerbrevet, Kap. 12, V. 5-6 i 378 Luthers tyske Oversættelse (Wittenberg-Bibelen 1545. - David ...bekendte jeg da med hannem: Salmerne 143, V. 2.

Side 151:

med Job: Jobs Bog, Kap. 40. - stønnem med David: Salmerne 77. - vidre med hannem: Salmerne 77. - den 119. Psalme: Salmerne 119, V. 71. - Saafremt vi lide med Christo osv.: Romerbrevet, Kap. 8, V, 17. -Alle Ting skal tjenne dennem osv: Salmerne 28. -Min Naade er dig nok osv.: 2. Brev til Korintherne, Kap. 12, V. 9. - Christi Ord hos Lucam: Lukas-Evang., Kap. 18, V. 7.

Side 153:

en Fange, somhedder Christian: Se S. 106 med Note. - Maren Bloks: Se S. 118 ff. - Mine Børn erre ikke i Skaane: Sml. Note til S. 208. - Fru Margrethe Rantzov: Margrethe Rantzau. Se S. 325. Hun ægtede efter Ove Thotts Død (1666) Gehejmeraad, Stiftsbefalingsmand og Amtmand over Aalborg Stift og Amt Enevold Parsberg (ca. 1630-80). En Del af Ulfeldts og L. Chr.s Løsøre blev, før de i Juli 1660 flygtede fra Malmø (S.30), sat i Forvaring hos Margrethe Rantzau.

Side 154:

Nytaar 1664: Tallet overstreget.

Side 155:

Casset: Jan Marcus Cassetta. Se S. 43 ff., 114, 338. Cassetta blev kort efter L. Chr.s Afsejling til Danmark løsladt af Arresten i Dover og vendte tilbage til Brugge, hvor han gav hendes Døtre Ly i sit Hus. - Kongen af Spaniens Undersaatte: De sydlige Nederlande (Belgien), hvor Cassetta hørte hjemme, stod 1516-1713 under Kongen af Spanien og kaldtes »De spanske Nederlande«. - Petcon: Petkum. Se S. 44 ff., 100, 339.

Side 156:

Frans ...: I Haandskriftet er en tom Plads til Navnet. Der menes Frants Henriksen. Se S. 117 med Note. Han og Niels Kajberg (Cojberg) indsattes først i Sommeren 1664 i Blaataarn, saaledes at L. Chr. her husker galt m. H. t. Tidspunktet. -La Roche og en anden ung Karl: I Aug. 1663 angav en yngre fransk Dame Marie-Madeleine Langlois, hvis Rygte ikke var helt uplettet, for Rigsskatmester Hannibal Sehested, da Ambassadør i Paris, sin Landsmand (og muligvis tidligere Elsker) David des Marryes, Sieur de La Roche-Thudesquin Dornano, som en Tid havde været Chef for et i Nykøbing-Falster garnisoneret Regiment og Kommandant i Nakskov. Han skulde efter hendes Udsagn paa Hjemture til Paris i 1662 og 1663 have tilbudt Ludvig XIV. at bringe ham i Besiddelse af en Række danske og norske Fæstninger, bistaaet af Officerer i dansk Tjeneste. Som 379 hans medskyldige angaves den unge Jacques Beranger. De to Mænd, som havde søgt Tilflugt i Bruxelles, førtes i Juni 1664 -ikke i Sept. 1663, som L. Chr. skriver - til København, hvor La Roche anbragtes i Blaataarn, og hvor de forhørtes af en Kommission under Rentemester Gabels Ledelse. Skønt de nægtede sig skyldige i noget Anslag mod den danske Konge, er der Beviser for, at La Roche havde gjort den franske Konge Tilbud af den af Mlle Langlois anførte Art. Men det hele var aabenbart blot en fransk militær Æventyrers Forsøg paa at lave Penge ved politiske Plattenslagerier, og ingen Person i dansk Tjeneste kunde overbevises om at have haft nogen som helst landsforræderisk Forbindelse med ham. Med Ulfeldt nægtede han bestemt at have haft noget at gøre. Aug. 1664 udleveredes de to Fanger til den franske Konge, der lod dem indsætte i Bastillen, men deres formaaende Venner blandt franske Stats- og Hofmænd fik snart udvirket en dansk Benaadningsakt, hvorefter de kunde flagre ud til de letlevende Kredse i Seinestaden, hvor de hørte hjemme, og over hvilke Procesakterne kaster et ikke uinteressant Lys. -Troldhullet: et mørkt Fængsel i Blaataarn, et Stokværk under »den mørke Kirke«. - en Hore: den føromtalte Mlle Langlois, der i alt Fald hørte til Genrens mere mondæne Art, da hun havde Forbindelser ved Hoffet. At hun skulde have staaet i Forhold til Hannibal Sehested, er der ingen Vidnesbyrd om, men L. Chr. benytter naturligvis Lejligheden til at beklikke sin Mands gamle Rival. Om hele Sagen havde hun i øvrigt kun Blaataarnspersonalets Sladder at bygge paa.

Side 157:

den Comedie-Bog, Grevinden af Pembroc osv.: Mary Sidney, Grevinde af Pembroke (1561-1621) havde fra Fransk oversat Skuespillet »Antonius«, der udkom paa Engelsk 1592 og 1595. Talen er dog snarere om hendes berømte Broder, Digteren og Statsmanden Sir Philip Sidney's (1554-86) meget læste Hyrderoman »The Countesse of Pembroke's Arcadia«, der var skrevet til Søsteren (Nyudgave bl. a. 1662). L. Chr. har formodentlig ikke kendt denne Bog og gættet paa Grevinden af Pembroke som Forfatterinden. - Braten: Se S. 100 med Note.

Side 157-58:

Udi samme September Maaned døde Grev Rantzov ... i Oct. Maaned: Dette er senere overstreget. Se Side 104 med Note.

Side 158:

osv.: Den rigtige Dato er 10. Okt. 1663. Se Note til S. 104. Parrets Bryllup fandt derimod Sted 380 - ogsaa paa Københavns Slot - 9. Okt. 1666. Den 9. Okt. var L. Chr.s egen Bryllupsdag. Se S. 12. - for 28 Aar siden: Det var i Okt 1663 kun 27 Aar siden (1636). - Imod Middags-Tider: Det var først Kl. 6 Aften, at Bruden førtes ind i Slotsgaarden. Sml. den udførlige samtidige Skildring af Trolovelsesfestlighederne i Danske Samlinger, 2. Rk. II, 1872-73, S. 164. - stadfæstet i sin Mening derom: I Randen er tilskrevet: Slosfogden fortælte Kvinden noget om Stadsen, og Pær sagde hender noget, saa hender syntest, at jeg kunde vide noget efter forrige Tiders Skik. - Anden Dagen blev gjort Riddere: 11. Okt. 1663 blev forskellige Hoffet nærstaaende Personer slaaet til eller erklæret for Riddere af Elefanten. Se den ovennævnte Skildring S. 171 f.

Side 159:

udi Videnskab [at læge Fransoser]: senere overstreget. - Dronningen vilde, at det Træ-Billede osv.: Saaledes ogsaa i Selvbiografien, der fortæller: »Jeg maa ikke forglemme at berette, at Jokum kom for at sige hende (efter Befaling, som han sagde), hvorledes hendes Mands Effigie blev medhandlet, og dog sagde for at trøste hende, at man ikke handlede med Kvindespersoner paa den Manér, men at andre vel kunde faa den Medfart. Han berettede hende nogen Tid derefter (da de blev bedre Venner), at Dronningen vilde, at dette Træbillede skulde føres op udi det yderste Kammers, hvor vor Dame var og føres ud derfra, men at Kongen ikke vilde det; ydermere vilde Dronningen, at vor Dame skulde gaa ud for at se det, men hun kunde ikke faa Forlov af Kongen dertil«. - Eksekutionen paa Ulfeldts Træbillede - i Overensstemmelse med Dommen af 24. Juli 1663 (se Note til S. 133) - fandt Sted 13. Nov. 1663.

Side 160:

Exempler af store Herrer i Frankrig osv.: Et af de Eksempler L. Chr. tænker paa, er maaske Louis de Bourbon, Prince de Condé (1621-86), som var en af Lederne i den »Frondekrig« (1649-53), som i Ludvig XIV.s Mindreaarighed førtes mod hans Moder Anna af Østrigs og Kardinal Mazarins Formynderregering (sml. S. 315). Han gik saa vidt. at han forbandt sig med Spanien, Frankrigs Fjende, og dømtes efter Kongens Sejr (1652) til at »miste Navnet Bourbon og sin Rang af Prins af Blodet fdvs. af det kongelige Hus] og lide Dødsstraffen i den Form, som det maatte behage Hans Majestæt at befale«. Ved Freden med Spanien (1659) benaadedes han dog, fik sine Ejendomme og Værdigheder igen og vandt et stort Navn i Ludvig XIV.s Krige. Der er næppe Tvivl om, at hans og andre fornemme 381 Frondelederes Holdning over for deres Lands kongelige Regering har tjent den gallomane Corfitz Ulfeldt til Forbillede.

Side 161:

og tjent en Præst, førend hun blev gift, havde: overstreget. Se S. 152f. - Holger Vinds Frue: Margrethe Giedde (d. 1706), Datter af Rigsadmiral Ove Giedde, gift 1650 med senere Viceskatmester og Vicekansler Holger Vind (1623-83).

Side 162:

»Nu seid Ihr Wittib«: Corfitz Ulfeldt holdt sig fra Efteraaret 1663 skjult først i Basel, derpaa i den nærliggende Flække Richen, hvor han skrev en »Apologi«, et Forsvarsskrift for hans Handlinger i de sidste Aar. Haardt gik hans Hustrus Fangenskab ham til Hjerte. »Jeg tror,« skrev han til Vennen Dr. Sperling, »at dette vil bringe mit Hjerte til at briste inden føje Tid, thi uden hendes Selskab ønsker jeg ikke at leve«. Hans ældste Datter Anna Cathrine og Sønnerne Christian, Corfitz og Ludvig, som var immatrikulerede ved Universitetet i Basel, var hos ham, men han sendte til sidst Sønnerne bort for at undgaa Opdagelse. Kort efter blev han dødssyg (der siges: af Pleuritis) men flygtede paa et falsk Rygte om, at den danske Konges Sporhunde var ham i Hælene, ved Nattetid ned ad Rhinen i en Baad. Da Baadsfolkene kom til Neuenburg, opdagede de, at den fremmede Herre, hvis rette Identitet ingen kendte, var død (26.(?) Febr. 1664). Liget begravedes i et Kloster i Neuenburg under falsk Navn, men fjernedes senere af Sønnerne, der jordfæstede det paa et ukendt Sted.

Side 162:

og candiseret Sukker, laante mig: senere overstreget.

Side 163:

en Advis: et Nyhedsblad formodentlig trykt. -mine Sønner, de tre ældste: Christian, Corfitz og Ludvig. - mine Døtre: Anna Cathrine, Ellen Christina og Leonora Sophie. - yngste Søn: Leo. Se Slægtsoversigten S. 401 f. - enSynaal, som meldeter: Se S. 139, sml. S. 48. - Taftes livfarve: rettet til: livfarve Taftes.

Side 166:

og digtede jeg den ... den 8. Oct.: overstreget. - den8.Oct: altsaa Dagen før hendes Bryllupsdag. Se S. 12.

Side 168:

das Lied: Was ist doch auf diese Welt osv: Det er ikke lykkedes at identificere denne »Lied«.

Side 170:

Doctor Otto Sperling osv.: Dr. Otto Sperling d. æ. (se S. 314), der fra 1654 havde taget Ophold i sin Fødeby Hamburg, vedblev at føle sig nær knyttet til L. Chr. og Ulfeldt 382 og deres Børn. Ogsaa efter Ulfeldts Domfældelse brewekslede han med den tidligere Rigshofmester, til Dels gennem dennes Datter Anna Cathrine, og han udtalte sig i sine Breve meget respektløst om den kongelige danske Regering og om Højesteretsdommen. Han var desuden Ulfeldts Mellemmand ved dennes Brevveksling med Folk i Sverige og andre Steder. Den danske Regerings Agenter opsnappede flere af Ulfeldts og hans Børns Breve til Sperling - i hvilke der bl. a. var Tale om at udfri L. Chr. af Fængslet ved Bestikkelse af Slotsfogden - og Breve fra Doktoren udleveredes den af Bruxellesregeringen, da denne paa dansk Foranledning i Efteraaret 1663 satte Ulfeldts Døtre i Brugge under Anholdelse. I April 1664 lokkedes Sperling af en af Frederik III.s Generaladjudanter, Oberstløjtnant Christoffer Hagedorn - der foregav at have en syg Kone - bort fra sin Bolig og førtes gennem Hertugdømmerne til København, hvor han den 30. April indsattes i Blaataarn. Her holdtes der Maj-Juni Forhør over ham af en Kommission, og 28. Juli dømte Hofretten ham - idet han betragtedes som Kongens Tjener, da han aldrig formelt havde faaet Afsked som Hoflæge, og som kgl. Undersaat i Kraft af Frederik III.s paastaaede Højhedsret over Hamburg - som skyldig i Majestætforbrydelse til at have forbrudt Ære, Liv og Gods. Dommen udførtes dog ikke, bl. a. fordi den svenske Regering, der havde Beskyttelsesret over det hamburgske Domkapitel, i hvilket Sperling var Vikar, gentagne Gange indgav Protester mod hans Fængsling, og Sperling sad i Blaataarn til sin Død 25. Dec. 1681. Til Læsning for sine Børn nedskrev han i Fængslet paa Tysk en udførlig Selvbiografi til 1659 med et Tillæg om hans Fængsling og Fangenskab (afsluttet 1673, GI. kgl. Sml. 3094, 4to, udg. i Uddrag i dansk Oversættelse ved S. Birket-Smith 1885). - Under Forhørene blev der stillet ham flere Spørgsmaal vedrørende L. Chr., bl. a. ud fra Mistanke om, at hun skulde have fremskyndet sin Fader Christian IV.s Død ved Gift. Ved et af dem blev han spurgt, om hun fortjente sit Fangenskab, og om han mente, hun led uskyldigt. Hans Svar var, at han ikke kendte Aarsagerne til hendes Fængsling, men tænkte, at Kongen havde Aarsag nok dertil, og at hun i Fængslet ikke vilde lide uskyldigt. Om hans Anklage mod Anna Cathrine Ulfeldt og Cassetta for at være Skyld i hans Ulykke se S. 191.

Side 171:

General-Major von Alfeldt: Se S. 105 med Note. Ahlefeldts Ord er gengivne omtrent enslydende i den franske Selvbiografi.

383

Side 172:

»Jer Pige«: Maren Larsdatter. Se S. 110 med Note.

Side 173:

Maren Bloks: Se S. 118 ff., 153. - Jomfrue Carisse: Se S. 119 med Note. - den vise Catrine: Maaske sigtes der til den S. 159 omtalte Troldkvinde.

Side 174:

den, som da var Lands-Dommer i Jylland: Villum (Willem) Lange (1634-82), Professor i Matematik, fra 1661 Landsdommer i Jylland, 1680 Kancelliraad. I et Brev af 14. Dec. 1670 til dav. Overgehejmestatssekretær Peder Schumacher udtaler han sig ret fordomsfrit om en i Jylland verserende Hekseproces. - Maren Lars-Daatter: Se S. 110 med Note. - bar det til Dronningen: Sml. S. 48.

Side 175:

vorres forrige Gaard her i Byen... en Støtte: 13. Juli 1664 udstedtes der kgl. Befaling til Generalkvartermester Henrik Ruse (Ruse, sen. adlet Rüsensteen) om at lade nedrive alle de til Ulfeldts tidligere Gaard i Løvstræde (se S. 313) hørende Bygninger og paa Grunden »lade opsætte den udi Dommen [se Note til S. 133] omrørte Pyramis eller Skandpille og derpaa lade udgrave de Ord og Bogstaver, som Vi dig herefter ville forstændige lade«. Indskriften kom til at lyde: »Forræderen Corfix Ulfeld til ewig Spot, Skam og Skiændsel«. Skamstøtten stod paa Graabrødretorv til 1842; den findes nu i Nationalmuseets Have. Sml. Note til S. 288.

Side 177-79:

et Stykke Ler osv.: Sml. S. 48 f., 341.

Side 177:

Sil y a un Sinna, soyez un Auguste: overstreget. - Sinna: Af Ordet er kun ganske faa Spor tilbage. Cinna var kendt fra den franske Digter Pierre Corneilles Tragedie af samme Navn, som udkom 1639.

Side 179:

versichert, dass Euer Mann todt wäre: Gennem længere Tid nærede man ved det danske Hof Mistanke om, at Rygtet om Ulfeldts Død var udspredt for at forskaane ham for Efterstræbelser. - Wunderwerck: Talen synes at være om et latinsk Folioværk af Baselerprofessoren Conrad Lycosthenes (Wolfhart) (1518-61), i den tyske Oversættelse: Wunderwerck oder Gottes vnergründtliches vorbilden, das Er in seinen gschöpffen allen ... erscheynen ... lassen ... durch Joh. Herold .., Verteütscht (Basel 1557). Det handler om alle mulige Vidundere og indeholder mange morsomme Træsnit.

Side 180:

Kirke-Ordinantsen: Den dansk-lutherske Kirkeordning af 1539.

384

Side 181:

Kongens Hofprædikant: Matthias Foss. Se S. 147 med Note.

Side 182:

Hieronimus Buk: Hierohymus Bueck. Se S. 106 med Note. - Slosfogden: Jokum Waltpurger. Han døde ikke længe efter, i Juni 1665, og hans Sygdom og lange Svaghed synes, som L. Chr. ogsaa andet Steds bevidner, at have gjort ham blidere i Sindet. Pinselørdag var 1665 den 14. Maj.

Side 183:

Tyre, hans Kvinde: Se S. 127 med Note.

Side 184:

Hans Balcke: Hofsnedker fra 1658, Søn af Hofsnedker Henrik Balcke. Ifølge Sperlings Selvbiografi tiltraadte han Tjenesten som fungerende Slotsfoged 13. Jan. 1665. Sml. S. 237. - Ellers gaves en anden Aarsage ... skal meldes: overstreget. Se S. 187.

Side 185:

Maren Lars-Daatter: Se Note til S. 110. -Grevinde Friises: Anna Maria v. Offenberg (ca. 1646-94), gift 1662 med Rentemester Mogens Nielsen Friis (1623-75), 1671 Greve, 1672 Lensgreve til Frijsenborg, 1674 Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. Ved Kongebrev af 11. April 1665 fik Maren Larsdatter Lov til at træde i nævnte Frues Tjeneste imod Fruens »Revers, at samme Pige skal blive tilstede, naar paafordres«.

Side 187:

at Gabel var blevet Statholder: Udnævnelsen fandt Sted 12. Aug. 1664.

Side 188:

Johan Jæger: 12. Juni fik »forrige Kaptajnløjtnant« Johann Jäger Bestalling som Slotsfoged. Han havde bistaaet Oberstløjtnant Hagedorn ved Tilfangetagelsen af Dr. Sperling (se Note til S.170) og var ifølge Sperlings Selvbiografi en Holstener og Søskendebarn af Statholder Christoffer Gabel. Han ægtede, efter at hans 2. Hustru var død 1675,1676 i 3. Ægteskab Margrethe Garpen (Gabel), Enke efter Kaptajn Johan Weyhe, og blev efterhaanden en velhavende Mand, som bl. a. ejede en stor Gaard ved Frederiksholms Kanal. - Hofmarskalken: Holsteneren Christoffer Sehested (1628-99), Hofmarskal 1662-70, siden Amtmand i Skanderborg, 1679 Etats- og Admiralitetsraad, 1680 Gehejmeraad. - den Doctor ... fik hans Tyrelyre: Efter Jokum Waltpurgers Død (Juni 1665) ægtede hans unge Enke (se Note til S. 127) Schlesieren Dr. Caspar Kölichen (d. 1687), 1668 Stadfysicus i København, 1682 Medicus ved Kvæsthuset. - en ved Navn Chresten: Christen Mogensen. Se S. 101. Han havde ifølge Sperling været Graverkarl ved St. Petri tyske Kirke og blev Taarngemmer i Juni 1665. I Korrespondancen mellem Sperling og 385 hans Børn gaar han under Navnet »Flaggermusen« og omtales som ret bestikkelig.

Side 189:

Maans Armfeldt: Mogens Arenfeldt. Se S. 106 med Note.

Side 190:

bar Christian Madden op: Haandskriftet har urigtigt Pær for Christian; Ordene er overstreget, og efter tjente er der tilføjet denne.

Side 191:

Anna Cathrina eller og Casetta vare Aarsage i hans Ulykke: Om Aarsagerne til Sperlings Fængsling se Note til S. 170.

Side 192:

corresponderte med hverandre: De udvekslede Breve kendes nu ikke, men Korrespondancen nævnes i bevarede Breve fra Sperling til hans Børn 1666-70. Breve fra disse til Faderen indlagdes i Breve, som sendtes L. Chr. fra hendes Søster Hedvig i Skaane. - Grev Pentz: Se S.312. - (*nogle Dage førend ... hun ledte.*): overstreget. Se S, 199.

Side 197:

hinners Barn : Se S. 161.

Side 199:

De Knappenaale havde jeg staallen osv.: Se S. 192.

Side 202:

for han lurte Doctor Sperling: Se S. 188 med Note.

Side 206:

*Der denne Karen ... Næsen til*: overstreget. Se S. 289.

Side 207:

*Siden denne Karen ... drog jeg selv alene*: overstreget. - Magister Buck: Se S. 106 med Note.

Side 208:

der Diener ist in Hamburg: Der tænkes paa Tjeneren Peter Pflügge, der delte Ulfeldtparrets Fangenskab paa Hammershus. Se S. 328. Om Christian Ulfeldts Drab paa Adolph Fuchs se S. 336 f. At Pflügge skulde have udtalt sig, som af Bueck angivet, er lidet sandsynligt. - Bud til Skaane til Eders Børn: Ludvig og Leo Ulfeldt vides at have opholdt sig i Sverige 1664-65. Ludvig virkede for at faa Moderens Fangenskab formildet og fik Løfte om Bistand hertil af den franske Gesandt Hugues de Terlon (se S. 327 og Note til S. 288). Ludvig Ulfeldt skal have haft Ansættelse i den svenske Hær, indtil den danske Regering 1668 udvirkede Forbud imod, at de opholdt sig i Sverige. L. Chr.s to yngste Døtre Ellen Christina og Leonora Sophie opholdt sig hos deres Moster Hedvig paa Raabeløv i Skaane fra Sommeren 1666, den første til 1671, den anden, til hun 1676 ægtede Lauge Beck.

Side 209:

min Søster: Hedvig, der fra 1664 boede paa sin 386 Mand Ebbe Ulfeldts Gaard Raabeløv i Skaane. - L. Chr. synes ogsaa at have brevvekslet med sin ældste Datter Anna Cathrine, der fra 1665 havde fast Ophold i Brugge, hvor hun var nær knyttet til Familien Cassetta. - *Min Pen ... til Stede: overstreget. Se S. 176.

Side 211:

(*Lige før Christian blev saa slem: overstreget.

Side 212:

*Christian havde for lang Tid siden ... skille mig ved dem*: overstreget. Se S. 49, 190.

Side 213:

Aviserne: L. Chr. tænker vel især paa kgl. Bogtrykker Henrik Clausen Gødes (d. 1676) »Europäische wochentliche Zeitung«, der udkom i København 1663-69, efterfulgt af »Ordinarie Post-Zeitung« 1669-76. Disse Aviser udkom undertiden flere Dage i Ugen, men indeholdt kun udenlandske Nyheder. - *Jeg fik Aviserne foruden Christian.*: overstreget.

Side 218:

Vokset, Taarn-Nøglerne vare trykte i : Se S. 211.

Side 219:

Langfredag Middag: Langfredag faldt 1667 paa den 5. April.

Side 220:

Som Hjorten med Tørst befangen: Salme af Steen Jensen Bille til Billesholm (1565-1629), Lensmand i Trondhjem 1601-13 (Trykt i Brandt og Helveg: Den Danske Psalmedigtning I, 1846, S. 220-21). - *Siden den første Karen kom bort ... Christian flyde mig.*: overstreget. Se S. 176, 209.

Side 221:

skødt sig selv ihjel: Se S. 106 med Note.

Side 222:

naar Prinsen ... skulde have Bryllup osv.: Traktaten om Ægteskab mellem Kronprins, senere Kong Christian V. og Prinsesse Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (se S. 103 med Note) sluttedes 5. Marts 1667. Formælingen fastsattes til 14. Maj, men først 11. Juni kom Prinsessen til Nykøbing-Falster, hvor Brylluppet fandt Sted 25. Juni.

Side 223:

Bruden havde bedet for mig til Nykøbing: I Følge et Brev fra Dr. Sperling til hans Børn af 5. Juni 1667 havde L. Chr. skrevet til ham, at hendes Søn Corfitz i Hamburg havde overgivet et Bønskrift for Moderen til Charlotte Amalie gennem en af dennes Kusiner. - 11. Juni 1667: Er denne Dato for Christians Løsladelse rigtig, kan den ikke skyldes et Bønskrift overrakt Kronprinsessen ved dennes Indtog i København, som først fandt Sted i Slutningen af Juni. - D e t387var en Søndag: 11. Juni 1667 var ikke Søndag, men Tirsdag.

Side 224:

Peder Jensen Tøtzløff: Peder Jensen Tødsløf. Han blev 1677 Hofretskriver, 1682 Borgretsskriver og Auktionsdirektør ved Hofetaten. Han vedblev at staa L. Chr. nær ogsaa efter hendes Bosættelse paa Maribo Kloster (se S. XXI). -Catharina : Vel den samme, som i Fortalen kaldes Catharina Wolff. Se S. 101; sml. S. 122 ff.

Side 225:

Walter: Jørgen Walter (se S. 318, 18, 97, 101, 106) fik 15. Okt. 1663 efter Forbøn af Kurfyrstinde Magdalena Sibylla af Sachsen og hendes Søn Kurprins Johan Georg III., da de s. A. var i Danmark i Anledning af Kurprinsens Trolovelse med Prinsesse Anna Sophie (se S. 158 f), Tilladelse til at komme til Danmark, dog ikke vise sig ved Hove. I Sommeren 1668 kom han til København, hvor han vistnok havde Forbindelse med Statholder Gabel, men udvistes af Byen. I Okt. s. A. vendte han fra Skaane tilbage til København, forklædt og under falsk Navn, anholdtes og indsattes i Blaataarn, mistænkt for Delagtighed i et paastaaet Forsøg paa at forgive den kongelige Familie ved en Fest, som Dronning Sophie Amalie 3. Aug. havde givet paa Dronninggaard. Der gik ogsaa Rygter om, at han havde udtalt sig mod Enevælden og skulde paa Pinebænken. To Kokke tilstod, at de paa Dronninggaard havde hældt Gift i en Tønde Mel for at forgive Oldfruen. Under Tortur udtalte derpaa en af dem i Jan. 1669, at det var Walter, paa hvis Anstiftelse Giften var bragt ind i Dronningens Køkken, hvorefter Walter anbragtes i det mørke Fængsel »Troldhullet«. Der er ikke Beviser for, at Walter havde noget med Sagen at gøre, men han blev siddende som Fange i Blaataarn til sin Død i April 1670. Se S. 233 med Note.

Side 226:

Walter sad længe der nere: rettet fra: Walter havde nogle Ducater. Se S. 227. - Magister Bock: Hieronymus Bueck. Se S. 106 med Note. - den Tid jeg blev ved Ulrik Christian Gyldenløve udvist osv.: Se S. 23, 60 f. - Statholder: Christoffer Gabel.

Side 229:

en halv Potte frans Vin osv: Ifølge Hofholdningsregnskaberne fik L. Chr. til hvert Maaltid (Middag og Aften) ½ Pot Rhinskvin og l Pot »Herreøl«, hendes »Kvinde« l/2 Pot Franskvin og 1 Pot alm. Ø. Efter Cathrines Rus bortfaldt dog den franske Vin.

Side 231:

Bønder fra Femern osv.: De havde muligvis overtraadt en kgl Forordning af 28. Jan. 1665, som forbød 388 Udførsel fra Kongens Lande af Fedevarer (bl. a. Kød) Femern hørte fra 1581 til Hertugdømmet Gottorp. - Kong. Majestæt: Frederik III.

Side 233:

forløste Gud hannem: Walter døde i April 1670 og bisattes i Gravhvælvingen Nr. 84 i St. Petri tyske Kirkes Gravkapel, købt 1670 af Raadmand Peter Holmer. - hans Broder: Hans Walter (1618-77), Oberst i gottorpsk Tjeneste, 1675 dansk Generalmajor. - jeg bekom intet straks: I Overkammerjunkerens Regnskaber for Sept. 1670 er opført følgende Udgiftspost: »Slotsfogeden til Fru Ulfeldt til Klæder 200 Rdl.« Allerede 1666, 1668 og 1669 var der dog, som det fremgaar af Hofleverandøren Werdelmanns Afregninger, bevilget ret betydelige Beløb til Tøj - bl. a. ca. 300 Alen Klæde, Lærred og Baand aarlig - til hende. Hun synes altid at have været sortklædt med en stor Fruerhue (Andrups Udg. S. 269 f). - Karen: Karen Nielsdatter. - min Forløsning: L. Chr.s Søster Hedvig rejste i Marts 1670 fra Raabeløv til København for at virke for Søsterens Frigivelse, men uden Resultat.

Side 234:

Dr. Hans Læt: Hans Sørensen Leth (1625-88), fra 1668 kgl. Konfessionarius, 1675 Dr. theol., Stamfader bl. a. til Slægten Steensen-Leth. - Dr. Mathias Foss: Se S. 147 med Note. - Peder Jensen: Tødsløf. Se S. 224 med Note.

Side 235:

slog Gud hannem osv.: Hieronymus Bueck døde 17. Sept. 1673 af et Slagtilfælde; ifølge sin Kollega Chr. Brämers tyske Ligprædiken (1674) beholdt han dog Mælet til det sidste. Sml. S. 106, hvor Buecks maalløse Periode kun sættes til tre Dage. - St. Augustini Manuali (d. e. Manuale): Otto Sperling d. y. fortæller i sin »De foeminis doctis«, at L. Chr. skrev mange Vers i denne Bog. - de 5 Tusinde Rdr., Gabel fik: Se S. 335.- Hans Balcke: Se S. 184 med Note, 187 f. -dass Rentmeister Gabel Statthalter ist: Se S. 187 med Note.

Side 236:

Knud, som da var Kammer-Page: Adam Levin Knuth (1648-99), mecklenburgsk Adelsmand, der fra 1664 blev Kammerpage hos Kronprins Christian og i høj Grad vandt dennes Gunst, senere Amtmand og Gehejmeraad, Ejer af Gisselfeld m. m.

Side 237:

Grev Løvensteen: Se S. 240 med Note. Punktummet Først ... Løvensteen er siden overstreget, fordi L. Chr. ved senere Ransagelse af sin Hukommelse er kommet til det Resultat, at den omtalte Dame først optraadte ved 389 Landgrevinden af Hessens Besøg. - Frøken Augusta: Augusta af Glücksborg (1663-1701), gift 1651 med Hertug Ernst Günther af Sønderborg (1609-89), fra 1675 Guvernør over Als. Hun var fra sin Barndom en intim Veninde af Dronning Sophie Amalie. -Curfyrstinden af Saxen: Se S. 103 med Note. Den nævnte er karakteriseret paa en saadan Maade, at der ikke kan være Tvivl om, at L.Chr. mener daværende Kurprinsesse Anna Sophie, Frederik III.s og Sophie Amalies Datter, selv om denne først 1680 blev Kurfyrstinde - et Indicium for, at Skildringen først er nedskrevet i sin endelige Form efter 1680. Anna Sophie kom dog først 3. Aug. 1670 fra Sachsen til København, og Dateringen af Besøget til sidst i April maa derfor bero paa en Fejlhuskning. - vorres allernaadigste Dronning: Dronning Charlotte Amalie. Se S. 103 med Note. Maaske var det ved samme Lejlighed, Dronningen besøgte Dr. Sperling i Fængslet, som han fortæller i sin Selvbiografi (uden nærmere Tidsangivelse). - Peter Jensen: Tødsløf. - Balckes Giftermaal: Hofsnedker Hans Balcke (se S. 184 med Note) fik 26. Sept. 1670 Tilladelse til uden Trolovelse og Lysning at lade sig vie i Hjemmet til Susanne Hansdatter. Han havde tidligere været gift med Cathrine Jensdatter (d. 1656) og Maren Hellesdarter. Fandt de fine Damers Besøg Sted paa Balckes Bryllupsdag, maa det have ligget efter 26. Sept.

Side 238:

Hannibal Sehested: Denne var død som dansk Gesandt i Paris 13. Sept. 1666, altsaa fire Aar før, hvad L. Chr. ikke kan have undgaaet at høre, da han var sin Tids mest fremragende danske Statsmand, og hans Død gjorde et stærkt Indtryk baade i og uden for det danske Monarki. Efter hvad den daværende spanske Gesandt i København Grev Bernardino de Rebolledo mente at vide, skulde Sehested i Foraaret 1651 have kurtiseret den purunge Hertuginde Augusta stærkt, hvad hendes adskilligt ældre trolovede Hertug Ernst Günther tog ham meget ilde op; at Hertugen optraadte som Sehesteds Fjende, er i hvert Fald sikkert.

Side 239:

Kongens Lig var bortført: Frederik III. bisattes 4. Maj 1670 i Roskilde Domkirke. - Enke-Dronningen af Slottet: Juni 1670 tog Enkedronning Sophie Amalie Ophold paa Nykøbing Slot, der var tillagt hende som Enkesæde med Falster som Livgeding. - Rodolf Moth: Rudolf Moth (1642-75), 1665 Hofprædikant, 1672 Vicebiskop i Odense og Sognepræst til St. Knuds Kirke, Broder til Chr. V.s Elskerinde Sophie Amalie Moth. - det andet Rum: Det 390 ydre Rum, hvor L. Chr. indtog sine Maaltider. Se Note til S. 146. - Dr. Jespers Postil: Biskop Jesper Brochmands (1585-1652) meget læste Huspostil (1. Udg. 1635-38), gennem et Par Aarhundreder en af de mest udbredte danske Andagtsbøger. -Naadsens Penge 200 Rdr: Ved Skrivelse til Kammerkollegiet 22. Jan. 1672 bevilgede Chr. V. L. Chr. 200 Rdl. (ca. 3000 Kr. i vor Tids Penge) til Klæder, »hvortil hun selver maa udvælge, hvad hende lyster«, og 50 Rdl. (ca. 800 Kr.) »som hun undertiden til en liden Forfriskning og andre smaa Fornødenheder efter egen Vilje kan udgive, saa og Brochmanni Huspostil at maa bekomme«. Efter kgl. Befaling af 28. Dec. 1672 udbetaltes der hende paany 200 Rdl. - den store Foillant Martilegium: en Samling af Martyr- og Helgenlevneder, kaldet »Martyrologium« eller muligvis forkortet »Martilogium«. Det vil her som andre Steder ses, at L. Chr. ikke var alt for stiv i Latinen. En hollandsk Bog af nævnte Art i Folio fra 1659 nævnes i Auktions katalogen over Hieronymus Buecks efterladte Bogsamling. - de Kvindes-Personer osv.: L. Chr. begyndte altsaa at samle Stof til sit Værk »Heltinders Pryd«. Se S. XIX, 273, 275. -Landt-Grevinden af Hessen: Se S. 103 med Note. -Den 6. September: Denne Datering maa være urigtig, da Landgrevinden først kom til København 18. Sept. 1671; hun afrejste igen 7. Nov. - en Prinsesse af Curland: Prinsesse Maria Amalia af Kurland (1654-1711), gift 1673 med Landgrev Karl af Hessen-Kassel (1654-1730).

Side 240:

sin Hofmesterinde, en Wallenstein af Slægt, og sin Hofmesters Frue: Juliane Elisabeth v. Uffeln (1618-92), gift med hessisk Gehejmeraad, Hofdommer og Hofmester Gottfried v. Wallenstein (1607-62), Hofmesterinde hos Landgrevinde Hedwig Sophie, 1667-69 og 1677-92 Hofmesterinde hos Dronning Charlotte Amalie, Sml. S. 271. -Grevinden Leuenstein: Anna Marie, Grevinde Fürstenberg (1634-1705), gift 1651 med Rigsgrev Ferdinand Karl af Lowenstein-Wertheim-Rochefort (1616-72), der tilhørte en Sidelinie af den pfalziske Kurfyrsteslægt. Det synes at være under L. Chr.s Besøg i Haag i 1651 (S. 18, 319) eller 1656 (S. 323), at hun har truffet Grevinden.

Side 241:

Cron-Prins: Den senere Kong Frederik IV. L. Chr.s Fødselsdato er rigtig. - Til det følgende kan bemærkes, at Landgrevinden i Følge Sperling d. y. (De foeminis doctis) støttede L. Chr.s Datter Ellen Christina, da denne, efter at hun og Søsteren 391 Leonora Sophie i April 1671 fra Skaane havde sendt Chr. V. et Bønskrift for Moderen, i Efteraaret 1671 kom til København og her talte Moderens Sag hos forskellige, bl. a. Griffenfeld og Ulrik Frederik Gyldenløve. Ellen Christina skal samtidig have dristet sig til at sende selve Enkedronningen et Bønskrift, hvad der medførte en Udvisningsordre. Hun opholdt sig derpaa en Tid hos Landgrevinden i Kassel og derpaa hos Hertuginde Marie af SachsenJena. I London havde Sønnen Corfitz Ulfeldt talt sin Moders Sag, hvad der medførte, at Lord Arlington (se S. 339) i Sept. 1670 tilskrev Ulrik Frederik Gyldenløve (se S. 284 med Note) til Fordel for hende, og at Gesandten Charles Bertie i 1671 fik Ordre til at tale hendes Sag i København. Kong Karl II. gik samtidig i et personligt Brev til Chr. V. i Forbøn for L. Chr. Ogsaa den kejserlige Regering i Wien foretog ifølge Sperling d. y. ved denne Tid Skridt til Fordel for hende. Den store Anstødsssten var, udtalte Gyldenløve i Okt. 1671 til Bertie, Enkedronning Sophie Amalie; samtidig ytrede han - modsat L. Chr.s og Sperlings Indtryk -at Landgrevinden af Hessen var imod L. Chr.s Løsladelse. -Den 18. October: Tallet rettet fra 16. eller 26. - Dr. Heinrich Müllers Geistliche Erquickstu'nden: en stærkt udbredt tysk Opbyggelsesbog, der udkom 1. Gang 1664 og siden i talrige Oplag, ogsaa i dansk Oversættelse. Forf. Dr. H. M. (1631-75) var Præst i Hamburg, senere Professor og Præst i Rostock.

Side 243:

Landt-Grevinden var rejse-færdig: Hun afrejste 7. Nov. 1671. - Hus-Geraads-Mændene: Karle, der gik til Haande i Huset. - Adam Knuth: Se Note til S. 236.

Side 244:

Dinæ Bedrifter: Se S. 318.

Side 250:

Magister Moth: Se S. 239 med Note. Han blev Vicebiskop i Fyn i Juli 1672, ikke 1673, som L. Chr. skriver. -Emmeke Norbye: Der maa menes Emmike (Emmiche) Nedergaard (d. 1692), Præst ved Slotskirken 1672, 1675 Magister, 1676 Sognepræst i Køge. - Griffenfeldt: Peder Schumacher (1635-99), 1671 adlet Griffenfeld, 1661 Oversekretær i Danske Kancelli, 1670 Overgehejmestatssekretær, 1673 Rigskansler og Greve, 1674-76 kgl. Rigskansler og Førsteminister. Han skal 1671 have forebragt Ellen Christina Ulfeldts Bøn til Kongen (se Note til S. 241) »paa en for hende meget gunstig Maade«.

Side 252:

Dette Aar den... Maj: delvis overstreget, saa at Tallet (24?) ikke kan ses. Dette indledende Prosastykke 392 med efterfølgende Digt staar i Haandskriftet efter det i Udgaven følgende Prosastykke, men Omstillingstegn angiver den rette Orden. - Nun ruhen alle Wälder: Salme af den berømte tyske Salmedigter Paulus Gerhardt (1607-76), 1657-67 Diaconus i Berlin, senere Præst i Lübben i Kursachsen; trykt 1. Gang 1667.

Side 254:

Vindue... tilmuret: Se S. 147.

Side 256:

syet med sort Silke en underdanig Begæring osv.: Ludvig Holberg fortæller i »Dannemarks Riges Historie« III, 1735, S. 589 (Carl S. Petersens Udg. VIII, S. 437): L. Chr. »arbeidede imidlertid adskilligt Konstigt, som hun lod præsentere den regierende Dronning, blant andet en Pung, hvorudi hun af Perler broderede efterfølgende Vers: Deine Gnade, deine Güte - Tröstet Hertze und Gemüthe - Gönne mir auch den Gewinn - Reich mir deine Gnaden-Hände - Löse mir von meinen Bänden - Gnaden-reiche Königinn. Hvorved hun strax vandt dette, at hun fik et større Vindue, item en Vindovn« (sml. S. 254). Det vil ses, at Indholdet af dette Vers har en Del Lighed med den »Begæring«, L. Chr. med Silke syede paa Æskelaaget. Holbergs Hjemmel er maaske Jomfru Anna Sophie Ulfeldt (1647-1741), Datter af Corfitz Ulfeldts ældre Broder Laurids og Fru Else Parsberg (se Noter til S. 115 og 288), der 1685-86 boede hos L. Chr. paa Maribo Kloster; han citerer denne som Kilde til et Par andre Anekdoter om L. Chr., bl. a. en om det af L. Chr. forfærdigede Bæger (se S. 177 ff.; Holberg: anf. V. S. 588). Da den ældgamle Jomfru Ulfeldt har gengivet den sidstnævnte Historie i ret forvansket Skikkelse, kan det samme være Tilfældet med Historien om Ansøgningen til Dronning Charlotte Amalie. Det er mærkeligt, at L. Chr. ikke selv i »Jammers-Minde« beretter om den omtalte Pung og ikke nævner, at hun ved denne Tid gav sig af med Perlebroderi. Hertil kan føjes, at det er svært at se, hvorledes det citerede Vers i Perlebroderi har kunnet faa Plads paa en Portemonnæ.

Side 256-57:

*Eftersom jeg alt ... Sindets Strid*: Dette staar paa en indheftet Seddel. - *I Begyndelsen af dette 1675. Aar ... i en Danne-Kvindes Navn*: overstreget.

Side 256:

de Naadsens Penge: Se S. 239 med Note. -de rosværdigste Kvindes-Personer': Se S. 239 med Note. - Magister Thomas Kingo: Thomas Kingo (1634-1703), den berømte Salmedigter, 1668 Sognepræst i Slangerup, 1677 Biskop over Fyns Stift, 1682 Dr. theol. 1. Part af hans 393 »Aandelige Sjungekor« udkom 1674, 2. Part 1681. - Digtet til Kingo: Dette synes ikke at være bevaret. - min gode Ven,, jeg dette betror: Sandsynligvis Peder Jensen Tødsløf.

Side 257:

Den fangen Enkes Tviste-Tanker osv.: Dette Dialogdigt synes ikke at være bevaret. - Ellers: rettet fra: Anno 1675.

Side 258:

en Røtte: Sml. S. 102. - indbinde Bøger: Sandsynligvis er Originalen af »Jammers-Minde« indbundet af L. Chr. selv. I Følge Meddelelser af Jomfru Dorthea Sophie Knudsdatter Urne (1669-1756), der var L. Chr.s Selskabsdame og Husholderske paa Maribo Kloster, lærte Tødsløf hende ogsaa at dreje, mens hun sad i Blaataarn. - Hr. Emmeke: Se S. 250 med Note. - 1676, og kom ... Borneman: overstreget. - M. Johan Adolf Bornemann: Se S. 260 med Note. -min Naadsens Penge forbedret: 5. Nov. 1673 fik L. Chr. 3. Gang »Naadsens-Penge«, nemlig 200 Rdl. Men 12. Nov. s. A. gav Kongen Kammerkollegiet Ordre om, at hun yderligere skulde have 50 Rdl. »til en liden Forfriskning og andre smaa Fornødenheder«, og fra 1676 fik hun hver 29. Jan. 250 Rdl. -Brant: Peter Brandt (1644-1701), April 1676 Zahlmester for Hofetatens Kasse og i Kongens eget Kammer, senere Oberzahlmester og Overrentemester, en meget dygtig Finansembedsmand.

Side 259:

Maren Bloks: Se S. 118 ff., 153.

Side 260:

*I dette 1676. Aar... Augusta. *:overstreget. - giftede sig Slosfogden: Se Note til S. 188. -Elisabet Augusta: Se S. 119 med Note. - Johan Adolf Borneman: Johan Adolf Bornemann (1643-98), Slotspræst 1676-83, derefter Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke. Han var en Broder til Slotsfoged Jokum Waltpurgers Enke. Se Noter til S. 127 og 188. - Hendrich Borneman: Henrik Bornemann (1646-1710), 1672 Rektor ved Vor Frue Skole (Metropolitanskolen), 1675-83 Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke, 1683-93 Biskop over Aalborg Stift, 1693-1710 over Sjællands Stift. - Agneta Sophia Budde: Agneta Sophia Joakimsdatter Budde (1660-78).

Side 261:

Grevinde Skeel: Birgitte Christensdatter Skeel (1638-99), Enke efter Greve, Gehejmeraad, Vicekansler Chri stoffer Parsberg (1632-71), gift 1° med Christian Barnekow til Vidskøfle (1626-66), 3° 1682 med Gehejmeraad Knud Thott til Gaunø og Knudstrup (1639-1702). - *Anno 1678 den 4. 394Martii ... siddendes hen*: Dette er skrevet paa en indheftet Seddel. - Lucia: Lucia Henriksdatter. - Rigitse Grubbe : Regitze Jørgensdatter Grubbe (1618-89), Enke efter Chr. IV.s Søn med Karen Andersdatter Underadmiral Hans Ulrik Gyldenløve (1615-45). - Agneta Budde, som var i Grevinde Parsbergs Tjeneste, anklagedes for Forsøg paa 3 Gange at ombringe sin Frue ved Gift, ansporet af den skurkagtige Regitze Grubbe, der af forskellige Grunde bar Nag til Grevinden. Ved Kommissionsdom 21. Juni, Højesteretsdom 26. Aug. 1678 dømtes Agneta til at halshugges, Regitze til livsvarig Forvisning til Bornholm, Lucia til Tortur, Kagstrygning og Forvisning fra Riget. Den unge Piges Henrettelse fandt Sted 6. Sept. paa Slotspladsen. Liget begravedes paa Holmens Kirkegaard, hvor Ligstenen endnu findes.

Side 262:

skulde paa Holmen: Som Straf for visse Forbrydelser anvendtes Tvangsarbejde i Jernlænker paa Holmen (Bremerholm, Orlogsværftet).

Side 263:

Moritius: Otto Mauritius (1637-tidligst 1682), Borgmestersøn fra Itzehoe, Licentiatus juris, en Tid Hofraad hos Hertug Hans Adolf af Pløn, 1667 Frederik III.s Korrespondent og Spion i Hamburg, 1676 Anklager i Sagen mod Griffenfeld, 1677 fradømtes han Ære, Liv og Gods for Mened, Falsk og Majestætsforbrydelse. Henrettet blev han dog ikke, men tilbragte sine sidste Leveaar først i Blaataarn, derpaa fra Sept. 1678 paa Hammershus.

Side 264:

Den fangen Jomfrue: Agneta Sophie Budde. Se Noter til S. 260 og 261. - Læsen, Skriven og anden Hænders Arbed: Der haves et Brudstykke af et Brev fra L. Chr. til Dr. Otto Sperling d. y. (se S. 298 ff.), dat. Helsingør 8. Maj 1678 og undertegnet »Jørgen Hansen«, og et Brev fra samme til samme, dat. Helsingør 13. Marts 1684 og undertegnet »J. H.« (begge i Original trykt Danske Samlinger, 2. Rk. I, 1871-72, S. 223-27). Brudstykket handler bl. a. om Tilberedelsen af en Slags Fernis og melder: »Min Tilstand er meget slet, min helbred ringe, Hoffuit wee forhindrer, art jeg icke vdførligen skal kunde contentere hannem effter begiering«. Det andet Brev handler om L. Chr.s Arbejde med »Heltinders Pryd«, Tidens europæiske Storpolitik og danske Nyheder og meddeler, at hun sender Sperling efter hans Ønske »ett liided malet Kaaberstycke«. I samme Brev beskriver hun en Tegning, hun har lavet, og som hænger paa hendes Dør. Den fremstiller en sørgeklædt Kvinde 395 i et Fængsel. Hun ledes af en Engel og har et stort Kors paa Skulderen. En Haand fra Himmelen griber Korset om Midten, og dets ene Ende er »vden for Fengselet i Himmelen«. Damen vender Ansigtet mod Solen, fra hvis Straaler en Arm strækkes ud, der holder en Krone med to Palmer. »... vden for Fengselet er trende Steder tegnet i Søen«; de tre Fængsler udtydes: »Malmø, eget Huuss Arrest. Hammershuuss, et hart suelte Fengsel. Dovers, en stacket arrest ...« Under Tegningen er der to Vers, som begynder: »Fra Himlen er mit Kaars, Gud tyngist Ende bærer, -Min Engel leeder mig, den rette Wey mig lærer, - til Ære-Croonens-Sted ...« Hun udførte eller lod paa Maribo Kloster udføre et Maleri med samme Motiv, som nu findes paa Frederiksborg.

Side 265:

D r. Mynchen: Henrik à Møinichen (1631-1709), kgl. Livmedicus, senere Højesteretsassessor. - Sidsel ... gifte . . . sig med en af Kongens Liv-Garde: 1689 omtales som boende i Ny Kongensgade Sidsel, salig Anders Livgardes Enke. - blev dog ikke gift ... Januarii Maaned: overstreget.

Side 268:

i hans Alders 80. Aar, ringer 6 Dage: Sperling opgiver selv sin Fødselsdag til 28. Dec. 1602; Aaret synes sikkert, men L. Chr. har muligvis Ret i Datoangivelsen (31. Dec.). - Fra 1681 stammer et Digt af L. Chr. til den bergensiske Digterinde og Præstekone Dorothe Engelbretsdatter (1634-1716), trykt foran i dennes »Siælens Sang-Offer« (Udg. 1681).

Side 269:

talte ganske ...: et Ord (svagt?) mangler (ved Sideskifte). - en stenig Materie osv.: Dr. Fr. Tobiesen har i Ugeskrift for Læger, Bd. 84, 1922, S. 501-06, kritisk undersøgt L. Chr.s Sygdomsskildring. Han mener, at Talen er om en Tarmsten, fremkaldt ved Obstipation, men tvivler stærkt om, at den kan have set ud, som af L. Chr. beskrevet. - En »Chirurgus« i samme Bind (S. 574) indvender herimod, at L. Chr.s Skildring er »en udmærket og særdeles malende Beskrivelse af en Cholestearinsten« (Galdesten). - Fru Sidsele Grubbe: Fru Sidsel Knudsdatter Grubbe (1612-91), tidligere Hofmesterinde hos Dronning Sophie Amalie, senere for de kongelige Børn, Enke efter General, Rigsraad Axel Urup til Bæltebjerg (1601-71). -Sjunge vi af Hjertens Grund: Salme af Hans Christensen Sthen (1544-1610), Rektor og Kapellan i Helsingør, senere Sognepræst i Malmø. - den 11. Juni: altsaa den Dag, L. Chr. ansaa for sin Fødselsdag: Sml. S. 306-08.

396

Side 270-71:

* Anno l 682... ej ond Ende faar.*: Dette staar paa et særligt indheftet Blad.

Side 271:

Dronningens Hofmesterinde: Juliane Elisabeth v. Wallenstein. Se Note til S. 240.

Side 273:

Sophia Elisabet og... Grev Pentz: Se S. 312, 324. - En Jomfrue, som var af Slægt en Donep: Angenesa Anna v. Donop (d. 1719), Datter af hessenkasselsk Hofmarskal Anton Gabriel v. Donop (d. 1681), Jomfru hos Dronning Charlotte Amalie 1673-79, 1683 gift med den preussiskfødte Oberst i dansk Tjeneste Andrea Casimir Thadæus v. d. Wengen Lambsdorff til Böchlin (1641-95). - mine Heltinder: Se S. 239 med Note. - Svarret meget hart osv.: Et lignende haardt Svar gav Sophie Amalie - i Følge den brandenburgske Resident Friedrich v. Brandt - i Nov. 1671, efter Ellen Christina Ulfeldts Henvendelse (se Note til S. 241), til Kongen, Ulrik Fred. Gyldenløve og Statholder Fred. Ahlefeldt.

Side 274:

den Ven, jeg det betror: Se S. 256 med Note. - Magister Johan Adolf ... Probst: Se Note til S. 260. - Peder Collerus: Peder Danielsen Colerus (Køler) (1631-1707), Slotspræst fra 1683.

Side 277:

Gouverneuren ... ved Navn ...: Der er Plads aaben til Navnet. Der menes: Jørgen Iversen (Dyppel, Dybbel) (1638-83), Guvernør paa St. Thomas 1671-80 og 1682-83. - Admiralen paa Holmen: Niels Juel (1629-97), 1677 Generaladmiralløjtnant, 1683 Præsident i Admiralitetet, var 1656-80 Holmens Chef. - den Gouverneur ... var kommen til København: Jørgen Iversen var i København 1680-82.

Side 279:

af nogle Fanger... ihjel-slagen: Jørgen Iversen afsejlede, for 2. Gang udnævnt til Guvernør, til St. Thomas i Nov. 1682 med Skibet »Havmanden«. Om Bord var ca. 100 frigivne Slaver, der i 1683 gjorde Mytteri i Nærheden af Azorerne, dræbte Kaptajnen m. fl., kastede Jørgen Iversen og hans yngste Søn over Bord og skændede hans Hustru Margrethe Christensdatter. Det lykkedes senere nogle af Ikke-Oprørerne at blive Herre over Skibet og føre det til Kattegat. 9 af Oprørerne henrettedes i København 3. Juli 1683. - det engelske Sprog: Om L. Chr.s tidligere Studium af dette se S. 45.

Side 280:

Dronningens Kirke: Hermed menes en Sal paa Københavns Slot med nogle tilstødende mindre Værelser, hvor den calvinske Dronning Charlotte Amalie lod holde 397 reformert Gudstjeneste. Først 1688 lagde hun Grundstenen til Reformert Kirke.

Side 280-83:

*Jeg begav mig til et godt Taal ... Børn, til Hænde.*: Dette er skrevet paa et senere indheftet Dobbeltblad.

Side 280:

Lidende Christinde: De to Forbogstaver L. C sigter naturligvis til L. Chr.s Navn.

Side 282:

En Hund ved Navn Cavaillier osv.: Sml. S. 275. Digtet, der er bevaret i flere Afskrifter fra 18. Aarh., er trykt i Tycho de Hofman: Historiske Efterretninger om velfortiente danske Adelsmænd, II, 1778, S. 326-31.

Side 284:

Konning Christianden Fjerdes Billede i Kaarstykke: Det findes nu paa Rosenborg. I Originalen lyder de sidste Linier: »Ach, lad ded nu min leffning gaffne, -Du oc som ieg est Naade-Goed«. - Hs. høje Excellents Gyldenløve: Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), Søn af Frederik III. og Margrethe Pape (fra 1683 Baronesse af Løvendal), 1664-99 Statholder i Norge, 1670-80 Præsident i Kommercekollegiet, 1671 Greve af Laurvig, s. A. udstyret med Prædikatet »Høje Excellence«, en af Tidens ledende og mest reformvenlige dansk-norske Statsmænd. Han var en af dem, som gennem Aarene virkede mest for L. Chr.s Løsladelse, og ogsaa under hendes Ophold paa Maribo Kloster var han hende en god Støtte. - I Paris virkede L. Chr.s Søn Corfitz Ulfeldt energisk for fransk Mellemkomst til Fordel for Moderens Frigivelse, og i København arbejdede for denne, støttet af Gyldenløve og Storkansler Frederik Ahlefeldt, den franske Ambassadør (1683-85) Pierre Marquis de Villars, og den franske huguenottiske Generalløjtnant Frédéric-Charles de La Rochefoucauld, Comte de Roye et de Roucy, fra 1683 i dansk Tjeneste som Generalfeltmarskal. Frigivelsen fremskyndedes ved Sophie Amalies Død, men trak ud, fordi hendes Bisættelse først maatte overstaas, og paa Grund af Forberedelserne til Kongens Rejse gennem Fyn og Jylland til Norge Maj-Juli 1685.

Side 286:

hver Maaned 8 Rdl.: Se Note til S. 146. -Det lovede jeg: Jonatha vides i alt Fald undertiden at have opholdt sig paa Maribo Kloster og hos Leonora Sophie Ulfeldt og Sperlings Datter i Skaane; hun træffes i Maribo et Par Maaneder efter L. Chr.s Død.

Side 287:

Gros-Canzeler Grev Allefelt: Frederik Ahlefeldt (1623-86), f. paa Søgaard i Angel af holstensk Slægt, 1660 Vicestatholder i Hertugdømmerne, 1661 Statholder i 398 København, 1663 kgl. Statholder i Hertugdømmerne, 1671 Greve til Langeland og Rixingen, 1676 Storkansler og Præsident i Statskollegiet. - en kongl. Ordre: Denne Ordre er ikke fundet. Chr. V. forlod København 19. Maj ved Morgengry. Dagen før gav han Overrentemester Peter Brandt (se S. 258) Ordre til at udbetale 500 Rdl. aarlig for Livstid til »Fr. Eleonora, som, naar Vi ere bortrejste, efter Vores allernaadigste Tilladelse af det Blaa Taarn udkommer«. Han har øjensynligt villet undgaa at modtage sin Faster i Taksigelsesaudiens, ligesom han forbød sin Hustru at modtage hende. - Anna Catharina Lindenov (d. 1692), Datter af Elisabeth Augusta, L. Chr.s Søster, og Rigsraad Hans Lindenov; død ugift.

Side 288:

Slosfogden: Johann Jager. En Samtale mellem L. Chr. og ham omtales sidste Gang under 1683. Se S. 274. -Careten: I Følge Brev fra den svenske Gesandt Anders Leijoncloo til Kong Karl IX., dat. København 26. Maj 1685, holdt Jomfru Lindenovs »Caross« uden for Slottet ved Broen. Han fortæller, at hua kørte L. Chr. til sit Hus, som, skriver Holberg i sin Danmarkshistorie (III, 1735, S. 589), var »det Huus ved Canalen, som er næst ved Sogne-Præstens Residentz til Holmens Kirke«. Holmens Præstebolig ved 1735 var det andet Hus fra Kongens Nytorv og kom senere med 4 Naboejendomme til at danne det nuværende Erichsens Palæ. - Dette endeti *mit* Fængsel: Beretningen om sin Udgang af Blaataarn kan L. Chr. i hvert Fald ikke have nedskrevet dér. - Skreven paa Husum den 2. Juni osv.: I Følge det førnævnte Brev fra Leijoncloo boede L. Chr. i Søsterdatterens Hus til 25. Maj, da hun flyttede ud »paa Landet«. Blandt dem, som besøgte hende i København, var den franske Gesandt Hugues de Terlon (se S. 327 og Note til S. 208). Han priste over for Leijoncloo hendes Slagfærdighed og fine Omgangstone, »saa at det ikke kunde spores, at hun havde været stængt ude fra Folks Konversation og Omgang i saa lang Tid«. Nogen stor Forandring havde »den enlige og bedrøvelige Tilstand, hun havde været i«, heller ikke frembragt hos hende. »Magrere sagde han, at hun var blevet«. Hun var skuffet over ikke at have faaet Lov til at kysse Dronningens Haand, »saa hun ikke som en criminelle [Forbryderske] havde maattet forlade Fængslet, men hun havde ikke kunnet opnaa det«. Hun berørte over for Terlon den Fordring, hun mente at have paa Kongen af Sverige for den Sum, for hvilket Slottet Barth i sin Tid var sat i Pant til hendes Mand (se S, 320 f). Det kan i denne Forbindelse 399 nævnes, at hun senere rejste Krav om Tilbagegivelse af Ulfeldts beslaglagte Godser i Skaane (hvad hendes Efterslægt opnaaede 1735), og ogsaa rykkede - dog uden Held - Dronning Christina og den engelske Regering for deres Gæld til hendes Mand. Hendes Intention og Tanker skulde, fortsætter Leijoncloo, være hos Kongen af Danmark at anholde om en »Generalamnesti og Abolition [Ophævelse] af alt, hvad som passeret kan være, og at den Sten, som med en saa forsmædelig Inskription til hendes sal. Herres og hele Familiens evige Haan og Spot paa en publique Plads, Ulfeldts Plads kaldet, her oprejst staar [se Note til S. 175], maatte blive afskaffet og borttaget«. - Aarsagen til, at hun rejste paa Landet, var, efter hvad Leijoncloo havde hørt, de mange Visiter, som hun overvældedes med i København, og som hun frygtede, let kunde skabe Mistanke ved Hoffet. Hun har altsaa ikke villet ud med, at Chr. V. 20. Maj fra Nyborg havde sendt et Reskript til det af Storkansler Ahlefeldt ledede Regeringsraad i København om gennem Jomfru Lindenov at lade L. Chr. vide, at hun kun maatte nyde Frihed for sin Person og ikke opholde sig i København, men skulde bosætte sig andet Steds paa Sjælland, eventuelt i Næstved eller Holbæk, indtil videre Forordning. Regeringsraadet svarede 23. Maj herpaa, at L. Chr. af egen Drift havde bestemt sig til ikke at tage Ophold i Hovedstaden, og at hun samme Dag eller Dagen efter vilde flytte til Husum til hendes Mands Broderdatter Anna Sophie Ulfeldt (se Note til S. 256) og blive der, til der var truffet Foranstaltninger til hendes Bosættelse i Næstved eller Holbæk. Husumgaard, 3-4 km fra København, hvor L. Chr. tilbragte Sommeren 1685, var 1684 af Ejerinden Veronica Elisabeth Heidemanns bortforpagtet til Jomfru Lisbet Sophie Friis (d. tidligst 1700), Datter af Corfitz Ulfeldts Søster Elsebet (1609-76) i Ægteskab med Oberst Jesper Friis til Ørbæklunde (1593-1643); hos hende boede den unge Anna Sophie Ulfeldt. 15. Aug. 1685, efter sin Tilbagekomst fra Norge, udstedte Chr. V. en Befaling til Kammerkollegiet, hvorefter han havde bevilget L. Chr. »fri Husværelser udi hendes Livstid paa Maribo Kloster i Vort Land Laaland, saa og fri fornøden Ildebrand aarlig af Vore Skove sammesteds«. Af et senere Brev fra Overrentemester Peter Brandt til Amtsskriveren over Maribo Amt af 27. Aug. ses, at L. Chr., ikke var tilfreds med de hende først anviste Værelser paa Klosteret, men ønskede hele Vaaningshuset, hvilket toges til Følge. Hendes Overflytning til Maribo synes at have fundet Sted omkring Mikkelsdag (29. Sept.) 1685. Om hendes Liv paa Klostret henvises til Birket-Smith 400 II, S. 278-315 og samme: Leonora Christina (Ulfeldt) på Maribo Kloster, 1872.

Side 289:

Anno 1666, stakket efter osv.: Se S. 199, 206. - Karen Oles - Daatter: Se S. 146 med Note. -Slosfogden: Johann Jäger. - Taarngemmeren: Christen Mogensen.

Side 290:

den liden kom frem og efterlod Fødsels-Tegn: Hvad L. Chr. her skildrer, maa være Træk fra Loppernes Parringsliv. - at de avles af Skarn og Ler osv.: At lavere Dyreorganismer kunde opstaa paa denne Maade, var en i L. Chr.s Tid ogsaa blandt Naturforskere og Læger almindelig Anskuelse, som først Iagttagelser og Forsøg af Italieneren Francesco Redi (1626-98) og Hollænderen Leeuwenhoek (1632-1723) gjorde Ende paa. - smaa stakkede Orme som Maddiker: Talen maa være om Larver, fremkomne af Æg af snyltende Insekter.

Side 292:

Se, hos Betheste Flod osv.: Sigter til Fortællingen om den lamme ved Faareporten ved Bethesda. Se Johannes-Evang. Kap. 5, V. 2 ff.