Larsen, Thøger Fire digtsamlinger 1904-1912

Noter

NKS og LM markerer, at håndskrifterne befinder sig på henholdsvis Det Kgl. Bibliotek, Kbh. (i Ny Kongelig Saml. 2134,2°. Blandede Arbejder. IVIII) og på Lemvig Museum (Thøger Larsen-Samlingen).

Dateringer af renskrifter og forekomsten af væsendige varianter meddeles, dog som regel ikke deres ordlyd.

Udv. Digte: Thøger Larsen: Udvalgte Digte (1917). Udvalget ved forfatteren.

Jord

Håndskr. viser, at samlingen skulle have heddet Digte.

Vor Moder Jord

NKS og LM: nov. 1901. Trykt første gang i Kantate ved Indvielsen af Harboøre Forsamlingshus, November 1901. Mel.: »Jeg ved et evigt Himmerig«. (4. upag. s., Herman Bech, Lemvig). - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår ikke i Jord (1916).

Sommermorgen

NKS og LM: 4. aug. og 7. aug. 1899. Sommermorgenvandring, Sommermorgendæmring. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 15.10.1899 under tiden Morgen dæmring. 8 ÷stens Æter: østens himmelrum; de højere luftlag i øst.

Ved Vinduet

NKS og LM: 1897. Fuldført 8. jun. 1902. - Indgår i Udv. Digte.

Hymne

NKS og LM: 24. jul. 1898. Gry. - Digtet indgår siden i førstetrykket af Kantate Ved Studentersamfundets Rusfest. Den 23. September 1911. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 12.2.1899. - Indgår i Udv. Digte.

10 ÷sterlide: den øsdige del af himlen.

11 Morgenstjerner: stjerner, der lyser, er synlige om morgenen.

194

Solsangen

NKS: ingen datering. - Titlen kan være inspireret af Solsangen fra Eddadigtningen, som TL oversatte og udgav i 1923. Ungdomsdigtet Foraarssang (udateret, NKS) rummer linjerne: »Engen er grøn,/ og Urten faar Køn,/ og Arret af Brynde lider.« - Indgår i Udv. Digte.

12 Ar (ret): den del af en plantes frugtanlæg, der er indrettet til at opfange støvet. - Brynde: brændende lidenskab el. sanseligt begær, -forborgen: skjult.

Sommer

NKS og LM: 28. apr. og 10. aug. 1899. - Digtet angives at være tiltænkt samlingen Mit Hjertes Tove. l første strofes sidste linje betegnes jorden »den«. I de tidlige håndskr. og i Jord (1916) betegnes den »hun«. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 6.5.1900. - Indgår i Udv. Digte.

Tilfældighed

NKS og LM: 7. nov. 1901. - Om baggrunden for digtets tilblivelse skriver Ebbe Kornerup i indledningen til Thøger Larsen og Breve fra ham (1928), s. 42-44. Digtet sendes til Kornerup i brev af 11. nov. 1901 og en rettelse tilføjes i brev af 27. jan. 1902. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 9.2.1902. - Indgår i Udv. Digte.

Middagshvile

NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 6.10.1901.

15 Høslætstid: tid for høhøst.

Før Daggry

NKS og LM: 15. jan. 1901, foråret 1902 og påsken 1902. - Trykt første gang i Tidsskrift for Aandskultur og Menneskekundskab, 20.2.1903. - Indgår i Udv. Digte.

16 Næ: månens aftagende periode, især om sidste kvarter. - Mønning: tagryg.

Torden

NKS og LM: 16. okt. 1898. - Håndskr. viser 4-linjede strofer. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 123. - Indgår i Udv. Digte.

17 Jætte(hjerne): i nord. mytologi et overnaturligt væsen af kæmpemæssig størrelse. I besiddelse af voldsomme kræfter og trolddomsevner.

195

Augustnat

NKS: 26. aug. 1899. Paa Æventyrgrund. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 572. - Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte. - Indgår ikke i Jord (1916). 18 Djævlerok: betegnelsen for en art rokker; rovfisk med fladtrykt rombisk kropsform, meget brede brystfinner og lang, slank hale.

Baalet

NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 122. - Indgår ikke i Jord (1916). 19 Bavn: højtliggende sted; bakketop; bavnehøj.

Sagn

NKS og LM: muligvis 1902. - Indgår i Udv. Digte. 21 Nu galer Hanen den sorte: allusion til folkevisen Aage og Else.

Det grønne Foraar

NKS og LM: ingen datering. - Chr. N. Brodersen aftrykker i Thøger Larsen, I, (1942) et brev fra TL til proprietær Bruhn, dateret 22. dec. 1898, hvor TL vedlægger »et Par af mine nyere Digte« (Torden, Det grønne Foraar og Sommeraften (siden Aften). - Trykt første gang i Ungdom, red. Louis Levy, 1901, s. 145-146 under overskriften Panteistiske Salmer. - Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

23 Amen: et hebraisk ord, der bruges med bekræftende eller forsikrende betydning: »det står fast!«, »det er sikkert!«, »sandelig!«

Jeg drømte

NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 573-574.

23 Stængsel: indelukke; fængsel.

24 Tavler: jf.tavlerne med de ti bud, som Moses fik overbragt af Gud (2.Mos.34.).

Spillemanden

NKS: ingen datering.

24 Pan: i gr. mytologi gedehyrdernes gud, søn af Hermes og en nymfe. P. afbildes med menneskekrop, men dækket af hår, horn i panden og bukkeben. Han holder til i Arkadiens skove, hvor hans pludselige tilsynekomst forårsager »panisk skræk«. P. skabte hyrdefløjten, den såkaldte syrinx el. panfløjte. Jf. n.t. Pan.

196

Nornerne

NKS: ingen datering. - I et brev til Kornerup af 23. mår. 1903 (se n.t. Tilfældighed) aftrykkes sidste strofe. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave.

25 Nornerne: i nord. mytologi de skæbnegudinder, som råder for gudernes og menneskenes ve og vel; spinder deres livstråd. - Vaade: ulykke. - Hvælve: buer.

26 Syv-Stjernen: stjernebilledet Plejaderne, der rummer syv store og mange mindre stjerner. - aflade: ophøre.

Aften

NKS og LM: ingen datering. Sommeraften. Se n.t. Det grønne Foraar.

Højsang

NKS og LM: 1897. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 301-302. - Væsendige afvigelser fra trykte udgave.

27 Højsang: jf. Højsangen el. Salomos højsang. - Dødningefylker: dødningeflokke.

28 Lysets Bliv:jf. \. Mos. l .3. - Id: virksomhed; gerning.

29 Lin: lærred, linnedstof. - Himlens Fugl og Markens Lilje: jf. Matt. 6.25ff.

30 Slangen under Hæl: jf. l. Mos. 3.

Vintermorgen

NKS og LM: 8. nov. 1898. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 572-573 under tiden Vinter-Morgenvandring. Anden strofes sidste linje lyder her: »vilde gerne igen forynges.« I samlingen hedder det: »vil atter ved Sol forynges.«

31 Sodom under det døde Hav: Sodoma, fortidsby i det sydlige Palæstina, der if. 1. Mos. 19 sammen med Gomorrha udslettedes af Jahve p.g.a. indbyggernes ugudelighed. Man har søgt S's beliggenhed i Det døde Hav, men nyere forskning har påvist ruiner ved bredden.

En tungsindig Sommer midnat -

NKS og LM: 13. okt. 1898. Midnat. - Trykt første gang i Det XXAarhundrede, 1. Aarg., 15.mar. 1902, s. 47. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

Pan

NKS og LM: 3.-4. jul. og 2. aug. 1899. Gud.- Trykt første gang i Ungdom, red. Louis Levy, 1901, s. 140-141 under overskriften Panteistiske Salmer. Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. Indgår i Udv. Digte. 33 Pan: jf. panteisme: af gr. pan, alt, og theos, gud. Filosofi el. religion, 197 der opfatter Gud som værende overalt i naturen, el. Gud og naturen som ét. Denne opfattelse kan antage forsk, former, dels være mystisk-følelsesbestemt som hos flere romantikere, dels være mere rationelt bestemt. Dybest gennemtænkt og oplevet er p. hos Spinoza, holl. filosof (1632-1677), for hvem Gud og substans og natur var ét og det samme. Jf. n.t. Spillemanden.

34 Sankt-Elmsild: lysende udladning af atmosfærisk elektricitet fra spidse genstande som mastetoppe oJL

O Livets Mester!

NKS og LM: 2. aug. 1899. - Digtet er blevet til den dag, Pan afsluttedes, og håndskr. angiver - ved betegnelsen »I« - »II« - at de to digte sandsynligvis var tænkt som en helhed. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 31.12.1899. - Væsendige afvigelser fra trykte udgave. 34 Alnaturen: naturen betragtet som en enhed; den hele, samlede natur.

Foraarsmorgen

NKS: ingen datering.

Middag

NKS: ingen datering. 36 glarfm: glasfin; gennemsigtigt som glas.

Dagene

Strandvalmue

NKS: 1905. Sluttet 2. feb. 1905. - Indgår i Udv. Digte.

39 stinde: gøre sig el. blive stiv; om levende væsen: stramme sine muskler; rette sig op; dels som udtryk for genstridighed, stædighed, dels som udtryk for at man tager sig sammen, anstrenger sig, føler sig overlegen, stolt. - Tande(r): vægen i et lys. - Ban: om udelukkelse fra et samfund, et fællesskab o.l. Især oni ældre tiders forhold: udelukkelse fra kirken (og dens nådemidler).

Vinternat

NKS: 1905. - Indgår i Udv. Digte.

41 Krykken: krummen ryg; kryben sammen (p.g.a. kulde, blæst).

Vesterhavet

NKS og LM: 1905.

42 Bovbjerg: kyststrækning sydvest for Lemvig. - Ætling: opr. efterkommer. Benyttes her om et element, der er udviklet af el. kan minde 198 om, er beslægtet med noget andet. - En Sodomas Røg og Ross: se n.t. Vintermorgen. Ross: dial. brag, larm. - Tolvhestes Trolde: sandsynligvis TLs eget udtryk. Arkivar, dr.phil. lørn Piø, Dansk Folkemindesamling, mener, at udtrykket muligvis kan betyde: »trolde af så høj og drabelig social status, at de kører i vogne med 12 heste«. - Vaade: se n.t. Nornerne.

Maj

NKS: 1905. - Digtet sendes til Kornerup i brev af 25. jun. 1905 (se n.t. Tilfældighed). Kornerup angiver ganske vist 1904, men efter sammenhængen at dømme er det en trykfejl. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

43 Lokes Havre: dial. flyvehavre, vild havre.

44 bloster(tunge): blomster.

Stille Midnat

NKS og LM: 7. maj 1899 og 1901. Stemning, Stilhed.

45 Firmament (et): himmelhvælving.

Ved Fjorden

NKS: 2.okt. 1905. - Visse af digtets jyske udtryk forklares af TL, s. 71ff. Indgår i Udv. Digte.

46 Vaaning: bolig.

47 Skaar(et): IQQUS afskårne korn o.l.

Eftersommer

NKS: 3. okt. 1905.

48 Fals: dør-, vindueskarm.

Staden i ÷sterled

NKS: 10. jul. 1905.

49 ÷sterled: egl. østen; orienten. Allusion til Ingemann: Der staar et Slot i ÷sterled. -Jærtegn: betegnelse for en mærkelig begivenhed, der i kraft af et overnaturligt træk opfattes som et tegn fra himlen; et varsel.

I Cirkus

NKS: 1904.1 Jord (1916) er første strofe blevet til to strofer. Indgår i Udv. Digte.

50 Sejd: tryUedrik. - Reel: folkelig dans udført i hurtigt tempo. - Styr: postyr, spektakel, sjov og ballade.

51 de fire store Profeter: GT's skriftprofeter inddeles efter deres skrifters omfang. De store p.: Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel.

199

Reformatoren

NKS: 10. jul. 1905.

51 laskes: evt. selvdannet ord; evt. trykfejl for lastes el. Maskes o.lign. I Jord (1916) ændret til splintres.

Nabostjerner

NKS: 16. aug. 1905.

Jens Højby

NKS: aug. 1905. - Visse af digtets jyske udtryk forklares af TL, s. 71ff. Indgår i Udv. Digte.

55 sanke(r): samle.

56 Fjcel: lille bræt. - Slæt: dial, det at slå (høste) en afgrøde; især: det at slå græs (til hø). - Sig(en): mindre lavning i terrænet, der i fugtige perioder er fyldt med vand; lille sø (især på hede, i klit).

57 Tande: se n.t. Strandvalmue.

58 Stjern: dial., pande på menneske el. dyr. 60 lidtvom: dial., adv. lidt.

Jesper Plovmand

NKS og LM: 12. jun. 1900. - Trykt første gang i Jydsk Stævne. Et Aarsskrift, red. af Jeppe Aakjær. Aarhus 1902. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave.

Vi bygger

NKS: ingen datering. - Håndskr. angiver mel.: »Der er et yndigt Land«. - Visse af digtets jyske udtryk forklares af TL, s. 71ff.

Bryllupsviser

NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Kantate i Anledning af Hr. Oluf Krabbe's og Frk. Laurentze Schiøttz-Christensen^ Bryllup den 10. Maj 1900. (4. upag. s., Lemvig Bogtrykkeri). »I« og »III« var korsange til mel.: »Jeg vil værge mit Land«, »II« til mel.: »Der er et yndigt Land«. - Væsentlige afvigelser fra trykte udgave.

Under Lindene paa Engen

NKS: 1905. - Foruden dette digt har TL oversat Walthers Svanesang, Den store Storm samt et brudstykke af et digt om Walther og Hildegunde. Disse foreligger kun i håndskr. (LM).

Oversættelsen af Under Lindene paa Engen er blevet revideret i Jord (1916).

66 Walther von der Vogelweide (ca. 1170 - ca. 1230): ty. minnedigter. - kunne: formen betegner konjunktiv el. præs. plur.

200

Kræ-Tammesen

Håndskr. (LM) angiver fællestitlen Gnomer. Af den hæderlige Bondemand Kræ-Tammesens Skatkiste. Digte i vestjysk Dialekt.

Kjræ-Tamrnesen i Morgenstemning

NKS: ingen datering. - Trykt første gang i Fræ wor Hjemmen. Vers og Prosa i jydsk Mundart. Samlet af Jeppe Aakjær, 1902. Aakjær oplyser om KræTammesen-digtene: »Skrevet til dette Værk. Maalet fra Lemvigkanten.«

Kristen Thomsen i morgenstemning

Hvor er morgnerne dog dejlige om sommeren,
når solen kommer
og giver kulør
til mark og muld og bakker og dal!
Gøgen må kukke og hanen må gale -
de kan mærke, at Vorherre er i godt humør.

Duggen ligger blank over eng og ager
og alle Guds gaver.
Vipper og strå
strækker sig højere og højere op,
som om de troede, at kernen og toppen
aldrig ville få plads under bondemandens bjælke!

Jeg skal altid tidligt op for at kalde
på piger og karle
og sætte dem i arbejde.
Karlene gaber og puster og strækker sig,
så hver en sene i deres fjæs fortrækker sig -
pigerne gnider maven med særken.

Jeg går sommetider ud i kostalden og stavrer omkring
når de malker,
og småsludrer
med pigerne - så går deres arbejde så rask,
for kommer de tidligt op og er dvaske,
kan de gerne sidde og sove med patten i hånden.

Så går jeg langs med diger og grøfter
og ser til alt det, der er mit:
stråene er lange,
vipperne er tunge,
201 fuglene synger, som om de holdt af mig,
men kerner dem stjæler de fanden tå mig.

68 skulter: TLs egen oversættelse. Der er snarere tale om, at der går en gysen el. ry sten gennem pigerne.

Kræ-Tammesen og Bordbønnen

NKS og LM: 29. okt. 1900. - Trykt første gang: se n.t. Kræ-Tammesen i Morgenstemning.

Kristen Thomsen og bordbønnen

Den dag, da Per Wollesens hoppe blev fundet,
var hans kone herhenne for at fa sin middagsmad.
Du kender hende nok, den tolv lispunds klæppert,
så hellig som en engel og så dum som en kuller -
først så åd hun et halvt fad vælling,
og så åd hun en pølse så lang som min kæp.
Nå velbekomme til hende! Jeg er langt fra nærig,
og heller ikke så farlig slem til at drille,
men det manglede sgu blot, at den forbandede tæve
skulle komme og lære mig, hvordan jeg skal leve.
Se i begyndelsen gik det godt: hendes sludder slæber
med vind og vejrlig en gang imellem,
men ingenting der til mig kunne hælde,
så længe hun havde travlt med at stoppe sin mund.
Men det fik da ende, og med nød og næppe
havde hun tygget af munden og var færdig med at ræbe,
før hun sagde: »Ja - nu er der kun én tingjeg mangler.«
»Er der det«? svarede jeg så. »Hvad er det da?« spurgte jeg. -
»En tak til Vorherre fra manden på gården.« -
Men jeg vil sgu hverken næses af eller kradses.
Jeg svarede i min vrede: Jeg skal Søren knase mig
nok takke Vorherre til den tid, det kan passe mig,
og du må sgu huske på, at du er i byen.
Jeg ved nok, at du takker for hver gang foder, du far,
jeg takker ikke mere end en gang om året,
men du æder sgu osse mange gange så meget.
Du skal ikke sidde så stille og så hellig og så lysten -
det rager ikke dig, hvad vi andre gør!

Du synes vel, du ligner Vorherres billed,
og så er du sgu ikke andet end lår og r...« -

202

Hun rejste sig og ræbede og slog kors og sukkede
; skrumlede afsted, og døren blev lukket.

68 hinner Sludder slæver/ me' Vind aa Vejle: meningen er sandsynligvis, at hun sludrer om vind og vejr; om alt muligt.

69 ingenting) der te ku hæld': sandsynligvis udtryk for, at gæsten kommer ind på emner, der ikke interesserer Kræ-Tammesen. - snevves heller krattes: TL lægger sin egen betydning i krattes, men her er grundbetydningen bibeholdt. - æ Gall: gal er på jysk synonym med vred, så TLs note er lidt ved siden af.

Kræ-Tammesen fæster Pige

LM: ingen datering. - Trykt første gang: se n.t. Kræ-Tammesen i Morgenstemning.

Kristen Thomsen fæster pige

Kristen Thomsen:
Hør Søren! Jeg vil skynde mig at få mit ærinde forrettet:
Vi er lige i dag kommet af med vores pige -
hun havde gået og lusket for meget om natten
ved Hans Peder Plystrups havedige.
Jeg ville knusendes gerne have fæstet din datter.
Søren:
Vi kan snakke om sagerne, Kristen Thomsen! Sæt dig!
Nå så er Kristen Hansens Trine rejst fra dig -
ja, jeg vidste nu nok, at tøsen var tyk,
men jeg troede, hun havde faet det dernede i bakkerne
ved ham den tåbelige skomagerpløk.
Kristen Thomsen:
Nej gu havde hun ej. Hun har selv indrømmet,
at Hans Peder Plystrups karl har rendt
og fjantet med hende, den rødskæggede rakker.
I begyndelsen vilde hun ikke være ved det, det sølle skidt,
men en dag, lige før vi skulle til at ombygge
stalden, sagde jeg til hende, frank og frit:
»Enten er du tyk, eller ogsaa har du trommesyge!«
Hun blev bleg om næbet og med vand i øjet
svarede hun: Ja det hjælper vel ikke at lyve!
Det er også trist at man ikke kan lade være
at fjante rundt med de forbandede knægte,
for hvordan man end lader sine klæder skære,
så kan de sgu finde hver strop og hver hægte!»
203- Nå, væk er hun kommet den tredje september.
Kan jeg fæste din datter til den første november?

Kjræ-Tammesen i Vorherres Haand

NKS og LM: 30. okt. 1900. - Trykt første gang: se n.t. Kræ-Tammesen i Morgenstemning.

Kristen Thomsen i Vorherres hånd

Man kan sommetider gå så sært og rode,
men aldrig har vi haft en ståhej hos os
som den syvende gang, min kone gjorde barsel.
Ja sikken ballade! - Herre Jesu Kors! -
Jeg syntes, det halve var nok til at miste forstanden.
Men sikkert er det: Man kan være lige ved at drukne
i bekymring og skidt og alligevel komme ovenpå igen,
når det er Guds vilje, og man holder sig til ham,
og jeg har altid, når det kneb, holdt ved ham.
Den ene af mine hoppers tænder var dårlige,
den anden var halt og hudløs over bringen,
og jordemoderen skulle hentes, alt, hvad de kunne løbe;
en ko var brunstig og en anden skulle kælve,
og den gamle so var begyndt at fa grise.
Jeg var sådan, at jeg hverken kunne drikke eller spise.

Men klokken tre var min kone forløst
og lå med en lille pige ved sit bryst,
og jordemoderen sagde, at ungen lignede mig,
og kalv var der gjort i den ko, der var tyregal.

Og klokken fire havde Vorherre velsignet mig
med en datter og elleve grise og en tyrekalv.

Oversættelse og kommentarer i samarbejde rned lektor Ove Rasmussen, Institut for Jysk Sprog-og Kulturforskning, Aarhus Universitet.

Det Fjerne

Drift

NKS: apr. 1907. - Et udkast er sendt til Kornerup i brev af 19. marts 1907 (se n.t.Tilfældighed). - Indgår i Udv. Digte.

75 Niger: Afrikas tredjestørste flod. - Ganges: flod i Indien.

76 Springflod (nætter): jf. tidevand: den periodiske stigen, flod, og falden, 204 ebbe, af vandet i verdenshavene. Den væsentligste årsag hertil er månens tiltrækning, der frembringer en flodbølge på den side af jorden, der vender imod månen og på stik modsatte side. Flodbølgerne passerer et givet sted af jorden med 12V2 times mellemrum. Perioden er længere end et døgn, da månen flytter sig imod øst. Også solen frembringer tidevand, men i mindre grad. Virker de to himmellegemer i samme retning fas springflod. Modvirker de hinanden fas nipflod.

Aftensolen

NKS: 1906. Hilsen til Aftensolen.

77 Bræm: af bræmme: yderste kant el. rand af noget.

Vaardagen

NKS: ingen datering.

77 Gyldenkjol: egl. guldbroderet el. - vævet kjole.

78 Brontosaurus: tordenøgle, indtil 18 m. lang slægt af dinosaurer. - sprang ud af Adams Side:jf. 1. Mos.2.21ff.

Jorden

NKS og LM: 29. apr. 1906. - Digtet sendt til Kornerup i brev af 10. dec. 1906. (se n.t. Tilfældighed). - Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

80 Ar: se n.t. Solsangen.

81 Vraget skal bo under Gravenes Tjørn: if. folketroen rammes man af sorg og ulykke, hvis man kommer under tjørnens krone. I Danmark plantedes tjørne over pestgrave - et hedensk levn, da tjørnen ellers ikke blev plantet på kristen jord.

Saa fik vi Sommer i Riget

NKS: 1906. - Indgår i Udv. Digte.

82 Sun: frembringelse af en svagt brummende, vibrerende el. roterende lyd. - Fandens Urt(er): sandsynligvis mælkebøtte.

83 virme(nde): dial., bevæge sig hurtigt, uroligt el. planløst frem og tilbage, -forborgen: skjult el. uudgrundeligt. - Gammen: glæde; fryd.

Sommeraften

NKS og LM: 1906. - Trykt første gang i Liv og Kultur, 1. Aarg., 1907, s. 44.

Graavejr

NKS: 23. og 24. jul. 1906. - Indgår i Udv. Digte.

205

En Løvfaldsdag

NKS: Kabbel Skov 14. okt. 1906. - Kabbel er en mindre herregård nord for Lemvig. - Digtet sendt til Kornerup i brev af 4. nov. 1906 med tiden Mens Løvet visner (se n.t. Tilfældighed). -Indgår i Udv. Digte.

Stormfuld Vinternat

NKS og LM: 3. dec. 1906.

Vintermiddag

NKS: ingen datering.

Hvidenæs

NKS og LM: 2. okt. 1906. - Digtet sendt til Kornerup i brev af 4. nov. 1906 med tiden Sangen om Hvidenæs, (se n.t. Tilfældighed}. Uvæsendige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte. 88 Hvidenæs: lokaliteten kan ikke placeres.

Danmark

NKS: 19. jul. 1906. - Trykt første gang under tiden Sang i Anledning af Skodborg-Vandfuld Heneders og Lemvig Landboforenings 50-Aars Jubilæum Torsdag den 19. Juli 1906. Mel.: »Brat af Slaget rammet«. (3 upag. s., Lemvig Bogtrykkeri). Senere trykt i Dansk-Amerikaneren, 16.1.1907 under titlen Danmark. Til Dansk-Amerikaneren!

Barnet

Trykt første gang under titlen Ved Frøken Ellen Petersens Konfirmation Søndag den 17. Marts 1907 (3. upag. s., Lemvig Bogtrykkeri) (LM). Oprindelig 6 strofer.

Tyngden og Floden

NKS: ingen datering. - Indgår i Udv. Digte.

94 (Fosfor)skimmer: glans; skin; navnlig om usikkert, flimrende skin el. dæmpet lys. - Fiskevimmer: fiskevrimmel.

Pigens Morgen

NKS: ingen datering. - Indgår i Udv. Digte.

Walther von der Vogelweide

NKS: ingen datering. - Indgår i Udv, Digte.

95 Walther von der Vogelweide: se n.t. Under Lindene paa Engen. - Kejser Friedrich (1194-1250): Frederik 2., sønnesøn af Frederik Barbarossa, konge af Sicilien 1197-1250, ty.-rom. kejser 1220-1250. Middelalderens sidste store kejser, som W.V sluttede sig til og hyldede.

206

Tidernes Sang

NKS: ingen datering.

98 Oldfuglen: Archæopteryx, uddød fugleart, af hvilken man 1861 fandt de første forsteninger i Solnhofenskiferen (øvre Jura) i Tyskland. Står på overgangen mellem krybdyr og fugle. - Fugl Fønix: if. den gr. mytologi en fabelfugl fra Ægypten, hvoraf der kun findes én. Når den gamle EF. bliver mæt af dage, opbrænder den sig selv i reden, og af asken opstår den nye. Bliver senere et symbol på udødeligheden.

101 Fluesurr; se n.t. Saa fik vi Sommer i Riget. - »Bliv Lys«: 1. Mos. l .3.

Bakker og Bølger

En Dag

NKS og LM: ingen datering. - Håndskr. viser, at strofe 3 har formuleringer til fælles med en strofe af Tidernes Sang, som siden blev opgivet. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 28.2.1909. - Uvæsendige afvigelser fra trykte udgave. - Digtet sendt til Kornerup i brev af 19. aug. 1909 (se n.t. Tilfældighed). - Uvæsendige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

105 Stenbræk: urt, der gror på marker og bakker. Rød stængel med små røde blomster.

Maaneskin

NKS og LM: 3.-7. sep. 1907. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 2.1.1910. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

Tordenbygen

NKS: ingen datering. - Trykt første gang i Jydsk Maanedsskrift, II, 1911, s. 217-218.- Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

107 Vaaning: se n.t. Ved Fjorden.

Nordenvinden

NKS: ingen datering. - Trykt første gang i Politiken, 18.7.1911. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

108 Agerkaalen: art af korsblomstfamilien; udbredt ukrudt i vårsæd.

August

LM: ingen datering. - Trykt første gang i Politiken, 7.2.1911. -Uvæsendige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

109 domre: dundrer.

207

Morgenbadet

NKS og LM: ingen datering. Den unge Sanger til Pigen ved Søen. - Indgår i Udv. Digte.

111 Ætling: se n.t. Vesterhavet

Hymne til Skibet

Ingen håndskr.

112 Drøm om Lykkens længst fortabte/ evig grønne ÷ /: jf. Den lykkelige ÷, der er et bærende motiv hos Johs. V Jensen.

Aaret i Danmark

NKS: ingen datering. - Trykt første gang i Andelsudvalgets Almanak ogAarbog 1912, 1911. Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

112 Hundestjernen(s): d.s.s. Sirius, himlens klareste fiksstjerne. Indgår i Store Hund, Canis Major, deraf navnet.

113 forjætte (r): love, bebude. - Slæt: se n.t. Middagshvile.

Tiden

NKS: ingen datering. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 26.9.1909. Væsentlig afvigelse fra trykte udgave.

114 inter-astral(e): om det indbyrdes forhold mellem stjerner.

Stjernenatten

NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Jydsk Maanedsskrift, I, 1911, s. 84. Her kun fire strofer. - Væsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

114 Trealens ÷je: metafor for den astronomiske kikkert, l da. alen = 0,6277 meter.

115 forrygende: forsvindende som røg.

Jørgen Brønlund

NKS og LM: 16. sep. 1908. - Håndskr. angiver, at digtet oprindeligt skulle have haft 2-linjede strofer. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 25.10.1908. De 2-linjede strofer er her bibeholdt. - Væsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.

116 Jørgen Brønlund (1877-1907): grønlandsk polarfarer. Blev 1906 medlem af Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland og skulle i foråret 1907 følge Mylius-Erichsen og Høeg-Hagen til Cap Glacier. På tilbageturen omkom alle tre. B. klarede sig længst og efterlod sig en udførlig dagbog om ekspeditionens sidste dage.

117 Surtur: i nord. mytologi fører forjætterne i kampen mod guderne i 208 Ragnarok, hvor han fælder Frej. Slynger sluttelig ild ud overjorden og brænder alt.

Bjørnstjerne Bjørnson

NKS og LM: 11. feb. 1910. - Trykt første gang i Jydsk Maanedsskrift, I, 1911,s.85.

117 Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910): no. forfatter og nobelpristager. Førende skikkelse i nord. åndsliv i sidste halvdel af det 19. årh. Som eksponent for den ateistiske og darwinistiske digtning øvede han stor indflydelse på TLs litterære slægtled. - Fremtids-Disen: kan også læses i den opr. oldno. betydning: Fremtids-Gudinden.

Solskin i en Stue

NKS: ingen datering. - Indgår i Udv. Digte.

118 Solskin i en Stue: jf. Ludvig Holsteins digt Solskin i Stuen (Digte, 1895), der har motiv tilfælles med TLs digt.

119 Isaac Newton (1642-1727): eng. fysiker, matematiker og astronom. - Lad denne Time dvæle: allusion til Goethes Faust, l.del: »Verweile doch! du bist so schon!« (Studierzimmer. Faust. Mefistofeles.).

De fire Aarstider

NKS: ingen datering.

120 Observator Torvald Køhl (1852-1931): Thorvald Heinrich Johan Køhl, lærer og amatørastronom. Virkede som foredragsholder og forfatter af populære fremstillinger af astronomien i tidsskrifter, aviser og bøger. Byggede et mindre observatorium i Odder, som han kaldte Carina-Observatoriet. Særlig kendt er hans arbejde med indsamling af beretninger om meteorer og ildkugler og beregning af deres baner. - Bidrog med artikler til TLs tidsskrift Atlantis (1923-25).

Virkeligheden

NKS og LM: ingen datering. - Trykt (uden overtitel) 1911 (7 upag. s., O.C. Olsen og Co., Kbh.)- Væsentlige afvigelser fra trykte udgave (se n.t. Hymne). - Indgår i Udv. Digte under tiden: Jeg staar i Dag paa Stjernens Hvælv (udvalgt passage: »Solo (Mandsstemme)«).

121 Glar: glas; rude. - *Et indlagt ældre Digt er her udeladt.: se n.t. Hymne. 123 Copernicus (1473-1543): polsk astronom. Opstillede det efter ham opkaldte system, hvorefter solen var centrum for planetbevægelserne.

Stormnat

NKS: ingen datering. - Trykt første gang i Dansk Aand, 13.4.1912, s. 9495. - Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte. 125 Snekke(r): sejlskib.

209

Jylland

NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 18.5.1909. - Væsentlige afvigelser fra trykte udgave.

En Moder

NKS: ingen datering.

127 Tordenhatte: se TLs n.t. Dagene. 136 keg: dial., kiggede.

140 Helhest(e): if. folkeovertroen: overnaturligt væsen i skikkelse af en

trebenet (hovedløs) hest, som varsler død. 142 Manna: den fra himlen sendte føde, som Gud bespiste jøderne med

under deres vandring i ørkenen.

Rubàiyàt. Af Omar Khayyàm

NKS og LM: mar. 1912. Et par prøver af oversættelsen sendes til Kornerup i brev af 2. feb. 1912 (se n.t. Tilfældighed}.

Trykt første gang i DanskAand, 4.5.1912, s. 241-247. De optrykte strofer svarer til l, 5,7,11-12,14-22,24,28-32,34-45 og 51-54 i trykte udgave. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave.

I 1920 udkom på Gyldendal TLs oversættelse af Omar Khayyáms Rubáiyát efter den eng. bearbejdelse ved Edward Fitzgerald.

149 Mm: her i betydningen en by. Et sagn fortæller, at Iram blev opført nær Aden af Shaddad, som ønskede at bygge en efterlign, af Paradis. Som straf for sin forfængelighed blev han dræbt af en tornado, der begravede byen i sand.

150 Inkarnation: legemliggørelse; når en guddom el. ånd tager bolig i et menneske el. et andet jordisk væsen.- Karmin: rødt farvestof - Naishapur: Nishapur; universitetsby i Persien, beliggende i provinsen Khorasan (nu det nord-øsdige Iran) - Omar Khayyåms fødeby Kaikobad: persisk sagnkonge. - Kaikhosru: persisk sagnkonge. - Sultan Mahmud(s): konge i Ghazna (det nuværende Afghanistan, r. 9991030).

151 Karavanseraj: offendige bygninger, der tjener til ly for karavanerne. 159 Fatum(s): skæbnen; en guds vilje. - Tamåm: Tilendebragt; Afsluttet.