Jord
✂ Håndskr. viser, at samlingen skulle have heddet Digte.
Vor Moder Jord
✂ NKS og LM: nov. 1901. Trykt første gang i Kantate ved Indvielsen af Harboøre Forsamlingshus, November 1901. Mel.: »Jeg ved et evigt Himmerig«. (4. upag. s., Herman Bech, Lemvig). - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår ikke i Jord (1916).
Sommermorgen
✂ NKS og LM: 4. aug. og 7. aug. 1899. Sommermorgenvandring, Sommermorgendæmring. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 15.10.1899 under tiden Morgen dæmring. 8 ÷stens Æter: østens himmelrum; de højere luftlag i øst.
Hymne
✂ NKS og LM: 24. jul. 1898. Gry. - Digtet indgår siden i førstetrykket af Kantate Ved Studentersamfundets Rusfest. Den 23. September 1911. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 12.2.1899. - Indgår i Udv. Digte.
✂ 10 ÷sterlide: den øsdige del af himlen.
✂ 11 Morgenstjerner: stjerner, der lyser, er synlige om morgenen.
194Solsangen
✂ NKS: ingen datering. - Titlen kan være inspireret af Solsangen fra Eddadigtningen, som TL oversatte og udgav i 1923. Ungdomsdigtet Foraarssang (udateret, NKS) rummer linjerne: »Engen er grøn,/ og Urten faar Køn,/ og Arret af Brynde lider.« - Indgår i Udv. Digte.
✂ 12 Ar (ret): den del af en plantes frugtanlæg, der er indrettet til at opfange støvet. - Brynde: brændende lidenskab el. sanseligt begær, -forborgen: skjult.
Sommer
✂ NKS og LM: 28. apr. og 10. aug. 1899. - Digtet angives at være tiltænkt samlingen Mit Hjertes Tove. l første strofes sidste linje betegnes jorden »den«. I de tidlige håndskr. og i Jord (1916) betegnes den »hun«. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 6.5.1900. - Indgår i Udv. Digte.
Tilfældighed
✂ NKS og LM: 7. nov. 1901. - Om baggrunden for digtets tilblivelse skriver Ebbe Kornerup i indledningen til Thøger Larsen og Breve fra ham (1928), s. 42-44. Digtet sendes til Kornerup i brev af 11. nov. 1901 og en rettelse tilføjes i brev af 27. jan. 1902. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 9.2.1902. - Indgår i Udv. Digte.
Middagshvile
✂ NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 6.10.1901.
✂ 15 Høslætstid: tid for høhøst.
Før Daggry
✂ NKS og LM: 15. jan. 1901, foråret 1902 og påsken 1902. - Trykt første gang i Tidsskrift for Aandskultur og Menneskekundskab, 20.2.1903. - Indgår i Udv. Digte.
✂ 16 Næ: månens aftagende periode, især om sidste kvarter. - Mønning: tagryg.
Torden
✂ NKS og LM: 16. okt. 1898. - Håndskr. viser 4-linjede strofer. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 123. - Indgår i Udv. Digte.
✂ 17 Jætte(hjerne): i nord. mytologi et overnaturligt væsen af kæmpemæssig størrelse. I besiddelse af voldsomme kræfter og trolddomsevner.
195Augustnat
✂ NKS: 26. aug. 1899. Paa Æventyrgrund. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 572. - Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte. - Indgår ikke i Jord (1916). 18 Djævlerok: betegnelsen for en art rokker; rovfisk med fladtrykt rombisk kropsform, meget brede brystfinner og lang, slank hale.
Baalet
✂ NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 122. - Indgår ikke i Jord (1916). 19 Bavn: højtliggende sted; bakketop; bavnehøj.
Sagn
✂ NKS og LM: muligvis 1902. - Indgår i Udv. Digte. 21 Nu galer Hanen den sorte: allusion til folkevisen Aage og Else.
Det grønne Foraar
✂ NKS og LM: ingen datering. - Chr. N. Brodersen aftrykker i Thøger Larsen, I, (1942) et brev fra TL til proprietær Bruhn, dateret 22. dec. 1898, hvor TL vedlægger »et Par af mine nyere Digte« (Torden, Det grønne Foraar og Sommeraften (siden Aften). - Trykt første gang i Ungdom, red. Louis Levy, 1901, s. 145-146 under overskriften Panteistiske Salmer. - Uvæsentlig afvigelse fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.
✂ 23 Amen: et hebraisk ord, der bruges med bekræftende eller forsikrende betydning: »det står fast!«, »det er sikkert!«, »sandelig!«
Jeg drømte
✂ NKS og LM: ingen datering. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 573-574.
✂ 23 Stængsel: indelukke; fængsel.
✂ 24 Tavler: jf.tavlerne med de ti bud, som Moses fik overbragt af Gud (2.Mos.34.).
Spillemanden
✂ NKS: ingen datering.
✂ 24 Pan: i gr. mytologi gedehyrdernes gud, søn af Hermes og en nymfe. P. afbildes med menneskekrop, men dækket af hår, horn i panden og bukkeben. Han holder til i Arkadiens skove, hvor hans pludselige tilsynekomst forårsager »panisk skræk«. P. skabte hyrdefløjten, den såkaldte syrinx el. panfløjte. Jf. n.t. Pan.
196Nornerne
✂ NKS: ingen datering. - I et brev til Kornerup af 23. mår. 1903 (se n.t. Tilfældighed) aftrykkes sidste strofe. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave.
✂ 25 Nornerne: i nord. mytologi de skæbnegudinder, som råder for gudernes og menneskenes ve og vel; spinder deres livstråd. - Vaade: ulykke. - Hvælve: buer.
✂ 26 Syv-Stjernen: stjernebilledet Plejaderne, der rummer syv store og mange mindre stjerner. - aflade: ophøre.
Højsang
✂ NKS og LM: 1897. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 301-302. - Væsendige afvigelser fra trykte udgave.
✂ 27 Højsang: jf. Højsangen el. Salomos højsang. - Dødningefylker: dødningeflokke.
✂ 28 Lysets Bliv:jf. \. Mos. l .3. - Id: virksomhed; gerning.
✂ 29 Lin: lærred, linnedstof. - Himlens Fugl og Markens Lilje: jf. Matt. 6.25ff.
✂ 30 Slangen under Hæl: jf. l. Mos. 3.
Vintermorgen
✂ NKS og LM: 8. nov. 1898. - Trykt første gang i Vagten, 1. Aarg., feb. 1899 - feb. 1900, s. 572-573 under tiden Vinter-Morgenvandring. Anden strofes sidste linje lyder her: »vilde gerne igen forynges.« I samlingen hedder det: »vil atter ved Sol forynges.«
✂ 31 Sodom under det døde Hav: Sodoma, fortidsby i det sydlige Palæstina, der if. 1. Mos. 19 sammen med Gomorrha udslettedes af Jahve p.g.a. indbyggernes ugudelighed. Man har søgt S's beliggenhed i Det døde Hav, men nyere forskning har påvist ruiner ved bredden.
En tungsindig Sommer midnat -
✂ NKS og LM: 13. okt. 1898. Midnat. - Trykt første gang i Det XXAarhundrede, 1. Aarg., 15.mar. 1902, s. 47. - Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. - Indgår i Udv. Digte.
Pan
✂ NKS og LM: 3.-4. jul. og 2. aug. 1899. Gud.- Trykt første gang i Ungdom, red. Louis Levy, 1901, s. 140-141 under overskriften Panteistiske Salmer. Uvæsentlige afvigelser fra trykte udgave. Indgår i Udv. Digte. 33 Pan: jf. panteisme: af gr. pan, alt, og theos, gud. Filosofi el. religion, 197 der opfatter Gud som værende overalt i naturen, el. Gud og naturen som ét. Denne opfattelse kan antage forsk, former, dels være mystisk-følelsesbestemt som hos flere romantikere, dels være mere rationelt bestemt. Dybest gennemtænkt og oplevet er p. hos Spinoza, holl. filosof (1632-1677), for hvem Gud og substans og natur var ét og det samme. Jf. n.t. Spillemanden.
✂ 34 Sankt-Elmsild: lysende udladning af atmosfærisk elektricitet fra spidse genstande som mastetoppe oJL
O Livets Mester!
✂ NKS og LM: 2. aug. 1899. - Digtet er blevet til den dag, Pan afsluttedes, og håndskr. angiver - ved betegnelsen »I« - »II« - at de to digte sandsynligvis var tænkt som en helhed. - Trykt første gang i Illustreret Tidende, 31.12.1899. - Væsendige afvigelser fra trykte udgave. 34 Alnaturen: naturen betragtet som en enhed; den hele, samlede natur.