Larsen, Karl Uddrag fra Set og tænkt under den store Krig (1)

Befolkningen tager saa stærkt til, at i Løbet af 3 Aar er Tyskerne blevne saa mange flere, som der findes Schweizere i Evropa, paa 6 Aar forøger de sig med Hollands eller Sveriges Folkemængde, og indenfor en Menneskealder naar Tilvæksten Spaniens og Portugals Folketal. Og Tyskerne vokser og tiltager ikke i et vidtstrakt Land, der har Overflod paa alt, hvad Tilværelsen kræver, Brødkorn, Jordens Skatte og Raastoffer; hidtil var de snævrede inde af ingenlunde gunstige Grænser, medens Aar for Aar den 38 Del af det tyske Folk progressivt øges, der kun kan friste Tilværelsen, naar der bliver indført Materialer og udført Fabrikata. Det kan ikke nytte at sige til Tyskerne: Arbejd I blot paa at udvikle Eders Kultur og Eders Rigdom saa godt I kan, bliv dygtigere og dygtigere i videnskabelig, teknisk, kunstnerisk Henseende — men giv Afkald paa at trænge Eder frem i stadig nye Lande som Købmænd og Fabrikanter, Redere og Finansmænd! Tyskerne er simpelthen tvungne til at sende deres Sønner og deres Penge over de store Have, ligesom Englænderne gør det, og lade dem yngle Penge, som kan vende hjem igen ligesom i Storbritannien. Og for ikke direkte og indirekte at blive hindrede i dette Arbejde, maa de ogsaa militært tage Konkurrencen op med Nutidens frygteligste Militærvælde, det britiske Herredømme over Havene, hvorpaa Storbritanniens økonomiske Magtstilling blev grundet og for en væsentlig Del stadig beror.