Larsen, Karl Uddrag fra Set og tænkt under den store Krig (1)

I Tyskernes naturlige Anlæg er der en lidenskabeligt individualistisk Aand, Hans Sans for netop det særliges Betydning har haft sin væsentlige Lod og Del i den historiske, nationale og religiøse Splittelse indenfor Tyskland og i, at Enhedstanken først gennemførtes forholdsvis ufuldkomment og saa sent. Den samme Særfølelse har til stor Skade for den nationale Tankes fulde Udvikling bevirket, at tysk Samfund, ogsaa efter at Smaastaternes Partikularisme var ophørt, hærgedes af Partivæsen og navnlig blev ved at være socialt spaltet i det ægte tyske 47 Stands- og Kastevæsen. »Uden Overdrivelse«, hedder det hos Rohrbach, »kan man sige, at paa Trods af de mange store Ord, som lyder nu til Dags om tysk Væsen, dets Ret og Værdighed, sigter den almindelige Tyskers Selvfølelse først og fremmest paa hans Klasse eller Kaste, hans Stand eller Fag, kort og godt paa en eller anden Gruppe indenfor den folkelige Helhed og først derefter paa den nationale Idé i sit fulde Værdiindhold. Saa længe den ene Tysker kan anse den anden for noget ringere, fordi han kun har en mindre Titel, som Student ikke bar de kulørte Baand, overhovedet ikke besidder »Kvalifikationer«, saa længe har al national Tale kun et meget betinget Værd.«